Den rødhårede kvinde

Brøndgravning, der i hundreder af år var blevet udført med hakke og skovl, spandfulde af jord, der blev hejst op med et hejseværk i træ, og med betonmure, der blev støbt ved håndkraft, var et erhverv, der i midten af 1980’erne forsvandt fra den ene dag til den anden i Istanbul.

Efter endt arbejde lagde jeg mig ligesom mester hen i skyggen og kiggede efter Ali, som straks vendte tilbage til landsbyen.

Sohrabs store succes, Cems formue og Enver, som ved hjælp af videnskaben efter mange år fandt sin far, hvorefter han dræbte ham … Dagspressen vidste, hvor uimodståelig en historie, det var.

Nogle dage tilbragte vi efter hans ønske som gode venner, der snakkede og pjattede sammen; legede skjul i lejligheden, løste gåder og gik på indkøb.

Den firesporede motorvej, som skulle forbinde Öngören med indfaldsvejene til den nye lufthavn og den nye Bosporusbro, kom ikke ind til bymidten fra stationsbygningens side, men fra vores brønds retning, og det havde fået grund- og ejendomspriserne på vores forhøjning til at stige.

Mens toget til Öngören bumlede af sted langs gamle bymure på den ene side og Marmarahavet på den anden, forbi vinde og skæve bygninger, nye betonhoteller og parker, restauranter, skibe og biler, voksede følelsen af uro i mig.

Min far blev bisat ved begravelsespladsen i Feriköy.

Ayşe og jeg læste nysgerrigt Orientalsk despoti af Karl A.

Det havde været et tørt forår, og da der ikke var opsamlet meget vand i dæmningerne, sendte de forældede røranlæg kun halvt så meget vand ind til byen, som de plejede.

Men var det muligt at lade som om, der ikke var sket noget?