Midnight Breed #1: Kys ved midnat

For 27 år siden ...

Hendes baby ville ikke holde op med at græde. Hun var begyndt at gøre vrøvl ved den sidste station da deres Greyhound-bus fra Bangor var stoppet i Portland for at samle flere passagerer op. Nu, lidt over et om natten, var de næsten nået frem til Boston, og de sidste to timer eller mere havde hun brugt tiden på at få sin spæde datter til at falde til ro. Det var, som hendes venner fra skolen ville sige, ved at gå hende på nerverne.
Manden ved siden af hende var sikkert heller ikke særlig begejstret.
„Jeg er virkelig ked af det her,“ sagde hun. Det var første gang siden han var steget på bussen at hun havde vendt sig rundt for at tale til ham. „Normalt er hun ikke så muggen. Det er vores første rejse sam

Og desuden så tror jeg nok at det her er den sidste bus til New York City i nat, så jeg har ikke tid til så meget andet end at skifte babyen og så stige om bord igen. Men tak alligevel.“
Han sagde ikke mere, men betragtede hende bare samle sine få ting sammen efter at bussen var stoppet. Derefter rejste han sig så hun kunne komme forbi ham og ud til stationens toiletter.
Da hun kom ud fra toilettet ventede manden på hende.
Hun følte et stik af ængstelse ved at se ham stå der. Han havde ikke virket så stor da han sad ved siden af hende. Og nu da hun så ham igen kunne hun se at der helt bestemt var noget mærkeligt ved hans øjne. Var han på stoffer eller sådan noget?
„Hvad sker der?“
Han smålo stille.