da
Книжки
Fjodor Dostojevskij

Kældermennesket

Haydar Anwar Rezaцитує2 роки тому
Men det er fordi jeg foragter mig selv. Kan et erkendende menneske overhovedet andet end foragte sig selv?
Haydar Anwar Rezaцитує2 роки тому
Disse herrer, som for eksempel i visse situationer nok brøler som tyre og af fuld hals, hvad der antagelig indbringer dem den største hæder, – de resignerer straks over for det umulige. Det umulige – stenmuren, altså? Hvilken stenmur? Naturlovene, selvfølgelig, de naturvidenskabelige slutninger, matematikken. Når man for eksempel beviser for dig at du nedstammer fra aberne så er der ingen grund til at rynke panden, du skal bare tage det som en kendsgerning. Når man for eksempel beviser at en enkelt dråbe af dit eget fedt egentlig bør være dig mere dyrebar end hundredtusinder af dine medskabninger, og at dette forskningsresultat i sidste ende vil være løsningen på spørgsmålet om alle såkaldte dyder, pligter og anden tågesnak og fordomme, så har du også bare at acceptere dette, der er ikke noget at gøre, for to gange to – det er jo matematik. Prøv at modbevise det
Haydar Anwar Rezaцитує2 роки тому
Jeg ville hverken kunne tilgive, fordi den der havde krænket mig måske slog mig i kraft af naturlovene, og naturlovene kan man ikke tilgive; ej heller glemme det passerede, for selv om der er tale om naturlove føler jeg mig alligevel krænket. Skulle jeg endelig have lyst til overhovedet ikke at vise storsind, men tværtimod ønske at hævne mig på den der havde krænket mig, så ville jeg ikke kunne hævne mig på nogen som helst fordi jeg sikkert ikke ville kunne beslutte mig til at foretage mig noget, selv om jeg var i stand til det. Hvorfor ville jeg ikke kunne beslutte mig?
Haydar Anwar Rezaцитує2 роки тому
Hovedsagen er dog at, uanset hvordan man vender og drejer det, bliver resultatet alligevel at jeg altid på forhånd fremstår som skyldig, og det allermest irriterende er at jeg er skyldig uden egen skyld, så at sige i kraft af naturlovene.
Haydar Anwar Rezaцитує2 роки тому
Jo større erkendelse jeg havde af det gode og alt dette »skønne og ophøjede« des dybere sank jeg ned i min sump, og des større var min evne til helt at blive hængende i den.
Haydar Anwar Rezaцитує2 роки тому
Men ikke engang dette gjorde jeg mig fortjent til. Jeg sværger, mine herrer: At være alt for bevidst er en sygdom, en reel og alvorlig sygdom. Til almindelig menneskelig brug ville almindelig, menneskelig bevidsthed være mere end tilstrækkelig, det vil sige det halve eller en fjerdedel af den bevidsthed et dannet menneske i vort ulyksalige nittende århundrede besidder
Haydar Anwar Rezaцитує2 роки тому
Jeg siger Dem højtideligt at jeg mange gange har ønsket at gøre mig til et insekt.
Tormod Reinhard Hansenцитує2 роки тому
Jeg gentager, og jeg gentager med eftertryk: alle umiddelbare mennesker og handlingsmennesker er aktive, fordi de er afstumpede og indskrænkede.
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз