Enid Blyton

De 5 på Skatteøen

Helle Terp Hansenцитує9 днів тому
hendes mor. “Jeg håber, I er blevet venner. Det bliver sjovt for jer at lege sammen. Du må tage din kusine og dine fætre med hen og se bugten her til morgen og vise dem de bedste steder at svømme.”
“Jeg skal ud og fiske,” sagde Georg.
Hendes far så straks op.
“Nej, det skal du ikke,” sagde han. “Du skal udvise nogle gode manerer for en gangs skyld og tage din kusine og dine fætre med ud til bugten. Har du forstået?”
“Ja,” sagde Georg og skulede nøjagtig ligesom sin far.
“Årh, men vi kan da bare tage hen til bugten selv, hvis Georg skal ud og fiske,” sagde Anne straks, for hun tænkte, at hvis Georg var i dårligt humør, ville det alligevel være rarere ikke at have hende med.
“Georg vil gøre præcis, hvad hun får besked på,” sagde hendes far. “Og hvis ikke, så skal jeg nok tage mig af hende.”
Helle Terp Hansenцитує9 днів тому
Georgina,” forklarede Anne. “Hun er rimelig underlig, synes jeg. Hun siger, hun slet ikke ville have, at vi kom, fordi vi vil blande os i hendes liv. Hun grinede ad mig, og hun var rigtig fræk.”
Julian lagde armen om Anne, der stod og så lidt trist ud. “Op med humøret!” sagde han. “Vi holder med dig. Kom nu med ned og få morgenmad.”
De var alle sammen sultne. Duften af bacon og æg var skøn. De løb ned ad trappen og sagde godmorgen til deres tante. Hun var netop i gang med at sætte morgenmaden på bordet. Deres onkel sad for bordenden og læste i sin avis. Han nikkede til børnene. De satte sig ned uden et ord, mens de spekulerede på, om de overhovedet måtte sige noget, mens de spiste. Det måtte de altid derhjemme, men deres onkel Quentin så ufattelig barsk ud.
Georg sad og var ved at smøre et stykke toast. Hun skulede mod de tre andre børn.
“Lad være med at se sådan ud, Georg,” sagde
Helle Terp Hansenцитує9 днів тому
Georg er et pænt navn, synes jeg. Jeg er ikke så vild med Georgina. Og du ligner for resten en dreng.”
“Gør jeg virkelig?” sagde Georg, og panderynken forsvandt fra hendes ansigt et øjeblik. “Mor blev rasende på mig, da jeg klippede mit hår af. Jeg havde hår helt ned ad nakken før, det var rædselsfuldt.”
De to piger stirrede på hinanden et øjeblik. “Hader du ikke at være en pige?” spurgte Georg.
“Nej da,” sagde Anne. “Forstår du – jeg kan godt lide pæne kjoler, og jeg elsker alle mine tøjdyr.”
“Hvem interesserer sig for pæne kjoler?” sagde Georg foragteligt. “Og legetøj! Du er godt nok et pattebarn, det er det eneste, jeg kan sige.”
Anne følte sig fornærmet. “Du er ikke særlig rar,” sagde hun. “Mine brødre vil ikke have noget med dig at gøre, hvis du lader, som om du ved alting. De er rigtige drenge, de lader ikke bare som om ligesom dig.”
Helle Terp Hansenцитує9 днів тому
Og du ligner for resten en dreng.”
“Gør jeg virkelig?” sagde Georg, og panderynken forsvandt fra hendes ansigt et øjeblik. “Mor blev rasende på mig, da jeg klippede mit hår af. Jeg havde hår helt ned ad nakken før, det var rædselsfuldt.”
De to piger stirrede på hinanden et øjeblik. “Hader du ikke at være en pige?” spurgte Georg.
“Nej da,” sagde Anne. “Forstår du – jeg kan godt lide pæne kjoler, og jeg elsker alle mine tøjdyr.”
“Hvem interesserer sig for pæne kjoler?” sagde Georg foragteligt. “Og legetøj! Du er godt nok et pattebarn, det er det eneste, jeg kan sige.”
Anne følte sig fornærmet. “Du er ikke særlig rar,” sagde hun. “Mine brødre vil ikke have noget med dig at gøre, hvis du lader, som om du ved alting. De er rigtige drenge, de lader ikke bare som om ligesom dig.”
Helle Terp Hansenцитує9 днів тому
Nå, men hvis de er tarvelige over for mig, så vil jeg ikke have noget med dem at gøre,” sagde Georg og sprang ud af sengen. “Det var alligevel ikke mig, der ville have nogen af jer til at komme. Komme og blande jer i mit liv her! Jeg har det helt fint alene. Nu skal jeg finde mig i en latterlig tøs, der kan lide kjoler og legetøj, og to dumme fætre!”
Anne syntes, at det var en temmelig dårlig begyndelse. Hun sagde ikke mere, men klædte sig på. Hun tog sine gamle bukser og en rød sweater på. Georg tog også bukser på og en drengesweater. Netop som de var klar, buldrede drengene på deres dør.
“Er I stået op? Er Georgina der? Kusine Georgina, kom ud og sig dav til os.”
Georg flåede døren op og marcherede ud med næsen i sky. Hun værdigede ikke de to overraskede drenge et blik. Hun spankulerede nedenunder. De tre andre børn så på hinanden.
“Hun vil ikke svare, hvis man kalder hende
Thomas James Woffendinцитує19 днів тому
vde lyst til at afsløre den for nogen.
Kasper Friis Paaskeцитує24 дні тому
På toppen af skrinet var der udskåret initialer – H.
Anna Louise Foged Andersenцитуєминулого місяця
vad stormen bragte frem
De fire børn stirrede ud på havet. De havde alle sammen været så optaget af at udforske den spændende gamle borg, at ingen af dem havde bemærket det pludselig skift i vejret.
Der kom endnu en buldren. Det lød som en stor hund, der knurrede oppe i himlen. Tim hørte det og knurrede igen, så han selv lød som et lille tordenbrag.
“Nu er vi godt nok på spanden,” sagde Georg let foruroliget. “Vi kan ikke nå tilbage i tide, det blæser lynhurtigt op. Har I nogensinde set sådan en forandring på himlen før?”
Himlen havde været blå, da de tog af sted. Nu var den overskyet, og det så ud, som om skyerne hang meget lavt. De pilede af sted over himlen, som om nogen jagtede dem, og vinden hylede så fortvivlet rundt, at Anne blev helt bange.
“Det begynder at regne,” sagde Julian, da han mærkede en

Jhggfdeer

Kasper Friis Paaskeцитуєминулого місяця
Julian lagde armen om Anne, der stod og så lidt trist ud. “Op med humøret!” sagde han. “Vi holder med dig. Kom nu med ned og få morgenmad.”

Hertil

Anna Louise Foged Andersenцитуєминулого місяця
mærkede efter i sin lomme. Han sprang op og løb af sted, mens han klirrede med sine penge. Nogle øjeblikke efter var han tilbage igen med fire solide chokoladeis. Han gav en til Dick og en til Anne, og så rakte han en frem mod Georg. Hun så længselsfuldt på den, men rystede på hovedet.
“Nej tak,” sagde hun. “Du hørte godt, hvad jeg lige sagde. Jeg har ikke penge til selv at købe is, så jeg kan ikke dele med dig, og jeg kan ikke tage imod noget fra dig. Det er ikke pænt at tage imod noget fra andre, når man ikke kan give bare lidt til gengæld.”
“Du kan godt tage imod noget fra os,” sagde Julian og prøvede at stikke isen i Georgs brune hånd. “Vi er jo fætre og kusiner.”
“Nej tak,” sagde Georg igen. “Men jeg synes, det er pænt af dig.”
Hun så på Julian med sine blå øjne, og drengen rynkede panden, mens han prøvede at komme på en måde at få den sindssygt stædige pige til at tage imod isen. Så smilede han.
“Hør her,” sagde han, “Du har noget, vi rigtig gerne vil dele med dig – faktisk har du en masse, vi gerne vil dele med dig, hvis bare du vil give os lov. Del de ting med os, og lad os dele sådan noget som is med dig. Okay?”
“Hvad har jeg, som I har lyst til at dele med mig?” spurgte Georg overrasket.
“Du har en hund,” sagde Julian og klappede det store, brune gadekryds. “Det vile være så fedt for os at dele ham med dig, han er skøn. Og du har en dejlig ø. Vi ville blive vildt glade, hvis du ville dele den med os en dag. Og du har et skibsvrag. Det ville vi gerne se på og dele også. Is og slik er ikke lige så godt som de ting – men det kunne være sejt at lave en aftale om, at vi deler med hinanden.”
Georg så på de brune øjne, der kiggede roligt ind i hendes. Hun kunne ikke

Lys

Anna Louise Foged Andersenцитуєминулого місяця
Nu kunne man pludselig høre en isbils klokke i det fjerne. Julian

Okfkngjgjngmfkfmfkkf

Anna Louise Foged Andersenцитуєминулого місяця
En besynderlig historie – og en ny ven
De tre børn stirrede forbløffet på Georg.
Georg stirrede tilbage.
“Hvad mener du?” sagde Dick til sidst. “Kirrinøen kan da ikke tilhøre dig. Du praler bare.”
“Nej, jeg gør ej,” sagde Georg. “Bare spørg mor. Hvis I ikke har tænkt jer at tro på, hvad jeg siger, så gider jeg aldrig fortælle jer noget igen. Men jeg lyver aldrig. Jeg synes, det er kujonagtigt ikke at fortælle sandheden – og jeg er ikke nogen kujon.”
Julian kom i tanker om, at tante Fanny havde sagt, at Georg altid fortalte sandheden, og han kløede sig i nakken og så på Georg igen. Hvordan kunne det være sandt, det, hun fortalte?
“Jamen, selvfølgelig vil vi tro på dig, hvis du fortæller os sandheden,” sagde

Jeglllkklkjklkklkl

Anna Louise Foged Andersenцитує2 місяці тому
Den mærkelige kusine
Henrik Bertram Bruhnцитує2 місяці тому
“Georg, hvor går du i land?” spurgte Julian. “Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan du finder vej ind og ud mellem alle de klipper. Jeg er hele tiden bange for, at vi skal støde ind i dem!”
“Jeg lægger til ved den der lille bugt, jeg fortalte jer om den anden dag,” sagde Georg. “Der er kun én vej ind til den, men jeg kender den ret godt. Den ligger gemt af vejen på østsiden af øen
Henrik Bertram Bruhnцитує2 місяці тому
strækning med sand, som lå skærmet mellem høje klipper. Båden gled ind i vigen og holdt straks op med at vugge, for her var vandet blankt som glas og havde knap nok en krusning i overfladen.
“Det her er bare herligt!” sagde Julian med øjne, der strålede af fryd. Georg så på ham, og
Henrik Bertram Bruhnцитує2 місяці тому
Georg, hvor går du i land?” spurgte Julian. “Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan du finder vej ind og ud mellem alle de klipper. Jeg er hele tiden bange for, at vi skal støde ind i dem!”
“Jeg lægger til ved den der lille bugt, jeg fortalte jer om den anden dag,” sagde Georg. “Der er kun én vej ind til den, men jeg kender den ret godt. Den ligger gemt af vejen på østsiden af øen.”
Pigen styrede behændigt sin båd ind og ud mellem klipperne, og idet den rundede et lav fremspring af skarpe klipper, fik de andre pludselig øje på den bugt, hun havde talt om. Den var som en naturlig lille havn, og den formede en rolig vig af vand, der førte op til en strækning med sand, som lå skærmet mellem høje klipper. Båden gled ind i vigen og holdt straks op med at vugge, for her var vandet blankt som glas og havde knap nok en krusning i overfladen.
“Det her er bare herligt!” sagde Julian med øjne, der strålede af fryd. Georg så på ham, og
Henrik Bertram Bruhnцитує2 місяці тому
ikke for længe væk, vel?” råbte han. “Der er en storm på vej. Og det bliver en slem en.”
“Jeg ved det,” råbte Georg tilbage. “Men måske når vi tilbage, før den begynder. Den er stadig ret langt væk.”
Georg roede hele vejen ud til øen. Tim stod skiftevis i forenden og bagenden af båden og gøede, når bølgerne rejste sig op imod ham. Børnene
Jørgen Hygum Terkelsenцитує4 місяці тому
sagde han til Georg, da det blev hendes tur til at holde vagt.
Lund's El-Teknik v/Bjarne Lund-Carøeцитує6 місяців тому
bliver fedt at gå i bukser igen,” sagde Anne, mens
Lund's El-Teknik v/Bjarne Lund-Carøeцитує6 місяців тому
Det bliver fedt at gå i bukser igen,” sagde Anne, mens hun
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз