Det danske sprog er ca. 1000 år gammelt. Før den tid talte man nogenlunde ens i Norden (minus Finland). Dansk er modersmål for mere end 90 procent af befolkningen og har det til fælles med andre modersmål, at mange har set verden åbne sig gennem netop dette sprog og lært at sætte ord på omverdenen.
Senere indlærte sprog kan man bruge til kommunikation, men modersmålet navigerer man lettere på, associationerne er hurtigere, kreativiteten større. Som det er blevet sagt „på fremmedsprog kan man udtrykke, hvad man kan, på modersmålet kan man sige, hvad man vil.“
Sprog kan forbinde mennesker i et fællesskab, og sprog kan adskille mennesker, sprog støtter tænkning, problemløsning, personlig, regional og national identitet. Gennem samtaler og andre sproglige udfoldelser styrkes fællesskabet og evnen til at gå i dialog med andre, også når synspunkterne er forskellige. Den demokratiske samtale kan ikke udvikles tidligt nok.
Når denne bog er blevet læst, vil nogle synes, at sproget er blevet fattigere, andre at det er blevet rigere. Det er blevet rigere på ord, men yngre mennesker kan færre af dem end ældre. Unges udtale kaldes ofte vulgær af de ældre, hvorimod yngre lader de ældre have deres udtale i fred.
Formålet med bogen er at øge tolerancen og skærpe sansen for sproglig mangfoldighed.
