Lars Kjædegaard

Sherif

Sherif er fjortende, selvstændige bind i Lars Kjædegaards populære serie om efterforskerne  Anita Hvid og Thor Belling.
Da en ung muslimsk indvandrer dræber tre personer i et stormagasin i København, forsamler folkedybet sig i dagene efter for at mindes de dræbte. Men endnu et terroranslag rammer højtideligheden, og endnu flere dør. Tragedien foranlediger et krisemøde mellem politiet, Justitsministeriet og PET. Da en højtstående politimand bliver skudt på Rådhuspladsen, og den formodede gerningsmand efterfølgende bliver dræbt, er der lagt i skeen til en gedigen spændingsroman.
Hvid og Bellings loyalitet over for systemet sættes på prøve, og det er op til dem selv at afgøre, hvor langt de vil gå for at nå frem til sandheden.
Pressen skriver:
»Blandt de allerbedste i dansk krimi.« — Jyllands-Posten
»Sherif er en gedigen krimi af den klassiske slags med forbrydelse og opklaring … Alt sammen fortalt ligetil og med troværdighed.« **** — Nordjyske Stiftstidende
295 паперових сторінок
Дата публікації оригіналу
2021
Рік виходу видання
2021
Видавництво
Gyldendal
Серія
Hvid & Belling

У цій серії

Інші версії книжки

Уже прочитали? Що скажете?
👍👎

Враження

    dstenholmділиться враженням2 місяці тому
    👍Раджу

    Skræmmende plot.

    Stine Birgitte Frederiksenділиться враженням2 місяці тому
    👍Раджу

    Er vild med Belling & Hvid

    Mille Holm Nielsenділиться враженням7 місяців тому
    👍Раджу
    🔮Мудра
    🎯Корисна
    🌴У відпустку
    🚀Неможливо відірватися

    Lidt af en cliffhanger. Virkelig god og spændende

Цитати

    Jan Ulrik Jacobsenцитуєминулого місяця
    – Alle billederne?
    – Ja, det vil sige, jeg tog kun ét billede. Oppe fra soveværelset. Og mens jeg kiggede på det, var de væk. Så jeg fik ikke et billede af dem.
    – De tog ét billede?
    – Ja.
    – Har De det endnu?
    – Ja, selvfølgelig.
    Han så hende rejse sig forsigtigt og gå over tæppet til et mahognichatol. Hun vendte tilbage med en lille Samsung-telefon.
    Hun satte sig og fiskede et par briller frem fra et broderet etui på bordet. – Nu skal vi se. Mine telefonbriller.
    Han følte sig utålmodig. Han havde ikke tid til at ringe til advokater og håndværkere. Men han irettesatte sig selv. Fru Have­mann har ringet til dig, fordi der ikke er andre at ringe til.
    Hun trykkede på telefonen med en famlende usikkerhed, fandt, hvad hun søgte og rakte den frem mod ham. Hendes mørke øjne var store og ugleagtige bag de kraftige brilleglas.
    I næste sekund følte han en kold iling ned langs ryggen.
    En hvid Transit foran Brøssners låge. Selv det kvadratiske logo stod klart.
    Datoangivelsen stod over billedet. Den 13. september.
    Han kalkulerede.
    To uger efter Brøssners død, to uger inden drabet på Julie
    Helle Daae Hougesenцитує9 місяців тому
    Anita sagde, – Rolig nu. Der er ingen grund til at gøre det værre. Du kan stadig nå at klare det her med en ny radio, men hvis du begynder med racistiske øgenavne, så –

    Cafétjeneren så på hende. – Jamen, jeg hedder Pablo.
    Svend Aage Nielsenцитуєторік
    – Og du mener ikke, at der er noget at være bange for?

    – Jo, selvfølgelig er der det. Det har vi jo lige set. Men hvad fanden i helvede havde vi regnet med? Vi har bombet de lande sønder og sammen i 15 år. Og det, jeg ikke kan forlige mig med, er hykleriet. Hvad havde vi regnet med? Vi sønderbomber Irak i mere end et årti – på et løgnagtigt grundlag – dræber i hundredtusindvis af civile, og så har vi den hykleriske frækhed at hyle og skrige som pattebørn, når deres sønner, brødre og fætre hutler sig til Paris, Stockholm eller København og gør gengæld med en lastbil eller nogle automatgeværer.

    – Jeg kan se, du føler for det her.

    Brøssner lænede sig tilbage i stolen. Hans ansigt faldt til ro.

    – Og det gør du ikke?

    – Jo, selvfølgelig gør jeg det.

    Brøssner betragtede ham. – Og?

    Granitz trak på skuldrene og lagde hænderne på bordet. – Jeg forstår dig. Jeg forstår dit synspunkt.

    Brøssner rystede på hovedet. – Det er ikke godt nok, Uffe. Det er ikke et synspunkt. Det er sådan, det er. Har jeg sagt noget, som ikke er sandt?

    Granitz sagde, – Det ved jeg ikke.

    – Det ved du ikke?

    – Jeg går ud fra, at din gengivelse er faktuelt rigtig.

    Brøssner nikkede. – Okay. Så kan du måske bedre forstå, hvorfor jeg har svært ved at kapere idioter som Hans Meckler, som stadig mener, at det er os, der er truet af de muslimske ørkenhorder, og ikke dem, der er truet af vores almægtige militærindustri, som styrer politikerne, manipulerer dem til at opskræmme befolkningen, fremmaner den muslimske bøhmand, samtidig med at våbenproducenterne sælger til enhver voldspsykotisk fanatikermilits, så der kan tjenes penge, mens krigen, konflikten, hadet og frygten bare eskalerer. Hvor mange medlemmer har Islamisk Stat?

    – Det ved jeg ikke.

    – Det skal jeg sige dig. Sølle 50.000. Og vi er bange for dem.

    – Selvfølgelig er vi det.

    – Men hvorfor? Kan du ikke se det? Vi bliver løjet for. Anders Fogh Rasmussen løj. Danske soldater har betalt med deres liv for hans løgn. Og den lille skiderik til Meckler lyver videre. Og jeg kan ikke holde ud at høre på det, Uffe. Jeg er lige så chokeret og sørgmodig over det, der er sket i København, som alle andre. Men herreste gud – man sår som man høster i denne verden. Hvad fanden regner vi med?

    Granitz skubbede de sidste gyldne pommes frites til side på tallerkenen og lagde bestikket. – Jeg ved det ikke.

    – Nej, det ved jeg heller ikke.

    – Tror du, sagde Granitz, – at Hans Meckler kender … hvad skal vi sige, alvoren i din overbevisning?

    Brøssner trak på skuldrene.

На полицях

    Bookmate
    Lars Kjædegaard
    • 30
    • 214
    T P Ejendomsservice v/Torben Steen Petersen
    Lars Kjædegård
    • 32
    • 12
    Torben Ravn Jensen
    Lars Kjædegård
    • 27
    • 11
    Pia Stokholm
    Læste bøger
    • 103
    • 7
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз