Bliv hvor du er og så afsted

længere nogen, der meldte sig frivilligt. Folk blev tvangsudskrevet. Man fyldte atten, og så var det sket. Så skulle man i krig. Alfie brugte meget tid på at tænke på, at hvis de ikke fik styr på tingene i løbet af de næste ni år, ville han også blive sendt i krig, en skræmmende tanke. Det hjalp ikke længere noget, at man var gift, så der var ingen idé i at tage sin kæreste med op til alteret for at undgå at blive indkaldt. Og hvis man alligevel gjorde det, kom man til at tage alene på bryllupsrejse til Frankrig.

Hvis man altså ikke var Joe

Og så skete der noget forfærdeligt. Margie smed sytøjet fra sig, sprang op fra stolen og slog Alfie hårdt i ansigtet. Han kneb overrasket øjnene i. Hverken Georgie­ eller Margie havde nogensinde slået ham, ikke engang når han skabte sig som lille.

Bliv, hvor du er, og så af sted – det siger han igen og igen. Bliv, hvor du er, og så af sted. Det giver ingen mening. Vi kunne blive ved med at elske ligesom før.

Der sker en masse forskellige ting herovre, Margie. Otte forskellige bataljoner er blevet blandet sammen. For nogle dage siden skete der en grim hændelse i en af de tyske skyttegrave. Nogle af vores folk havde indtaget den, og fire mand fik besked på at blive der og holde den. Da vi kom tilbage, viste det sig, at en tysk dreng stadigvæk havde været i live, og de havde skudt ham. Og nu er helvede brudt løs, om hvad der er rigtigt og forkert i den sag. En af mændene siger, det er en forbandet skam, og han vil have sergenten til at gøre noget ved det. De andre siger, det kan være lige meget, den slags sker hele tiden, så hvad forskel gør det? Jeg ved ikke rigtig. Jeg tænker, at hvis han var alene og ubevæbnet, skulle de have taget ham til fange. Der er trods alt regler, og