Ole Lund Kirkegaard

Otto er et næsehorn

    bjerkechristensenцитує9 місяців тому
    direktøren om næsehornet.
    „Sig mig,“ sagde direktøren gnavent. „Havde De tænkt Dem at sige hallo resten af dagen?“
    „Ihh, æhh, nej,“ sagde hr. Løwe forskrækket.
    „Det vil jeg heller ikke håbe,“ sagde direktøren
    bjerkechristensenцитує9 місяців тому
    tænkte på, hvordan han skulle forklare direktøren om næsehornet.
    „Sig mig,“ sagde direktøren gnavent. „Havde De tænkt Dem at sige hallo resten af dagen?“
    „Ihh, æhh, nej,“ sagde hr. Løwe forskrækket.
    „Det vil jeg heller ikke håbe,“ sagde direktøren
    bjerkechristensenцитує9 місяців тому
    hvordan han skulle forklare direktøren om næsehornet.
    „Sig mig,“ sagde direktøren gnavent. „Havde De tænkt Dem at sige hallo resten af dagen?“
    „Ihh, æhh, nej,“ sagde hr. Løwe forskrækket.
    „Det vil jeg heller ikke håbe,“ sagde direktøren
    bjerkechristensenцитує9 місяців тому
    politimester nu engang har for vane – over til hr. Holm og prikkede ham på skulderen.
    „Goddag, goddag,“ sagde hr. Holm og fortsatte med at kaste hø ind gennem vinduet på anden sal.
    Politimesteren rømmede sig.
    „Min gode mand,“ sagde han. „Ifølge lov nummer 812 er det forbudt at kaste hø ind gennem folks vinduer.“
    Hr. Holm standsede.
    „Jamen,“ sagde han. „Dyret er sultent. Det æder møblerne.“
    „Hvilket dyr er der tale om,“ spurgte politimesteren.
    „Det er en hemmelighed,“ sagde hr. Holm og rødmede.
    „Det er forbudt at have hemmeligheder for politiet,“ sagde politimesteren
    bjerkechristensenцитує9 місяців тому
    ringere end selveste politimesteren.
    Politimesteren var den klogeste af alle politibetjentene og den, der havde fanget flest tyveknægte.
    Da han fik øje på hr. Holm, der kastede hø ind gennem vinduet til Otto, stod han først stille og gned øjnene.

    bjerkechristensenцитує9 місяців тому
    skyndte sig over gaden og ind i en brilleforretning.
    Den dag kunne folk, der kom forbi det store, røde hus ved havnen, se et underligt syn.
    Først kunne de se to drenge komme kørende med en barnevogn fuld af rugbrød.
    Og lidt senere kunne de se en høstak komme kørende på to hjul. Høstakken standsede ved siden af barnevognen, og en mand med en lille, krum pibe kom ud af høet og begyndte at børste sit tøj for hø.
    Dernæst kunne de se manden med piben begynde at kaste høet ind gennem et vindue på anden sal.
    Men for resten, så kom der da nogen forbi og så alt det – og den, der kom forbi, var såmænd ingen
    bjerkechristensenцитує9 місяців тому
    „Hvordan gjorde du.“
    „Åhh,“ sagde Topper og grinede. „Det er ikke så nemt at forklare. Jeg sagde bare, at jeg ingenting skulle have.“
    „Du er skør,“ sagde Viggo.
    „Ja,“ sagde Topper. „Men nu hurtigt hjem til Otto.“
    På vejen tilbage til næsehornet mødte de en venlig gammel mand med små, runde briller.
    Han kikkede ned i barnevognen – først én gang – og så en gang til.
    „Hør,“ sagde han og pudsede sine briller. „Jeg trænger da vist til nye briller. For ved I, hvad jeg synes jeres lillebror ligner?“
    „Rugbrød,“ sagde drengene.
    „Nemlig,“ sagde manden. „Når man ser på ham gennem disse her briller, ligner han et læs rugbrød.“
    bjerkechristensenцитує9 місяців тому
    sagde bageren. „Alle, der kommer ind i vores butik, skal købe noget. Spær døren for ham, Almanda. Han kommer ikke ud, før han har købt mindst ti brød.“
    Bagerkonen stillede sig op midt i døren.
    „Nå, hvad siger du så, knægt?“ spurgte hun.
    „Så lad mig da få ti rugbrød,“ sagde Topper. „Jeg har ikke lyst til at stå her hele dagen.“
    „Nåhh, det var sandelig noget andet,“ sagde bagerkonen. „Folk skal ikke komme her og lave grin med os.“
    Da Topper kom ud ad døren – belæsset med ti store rugbrød – spærrede Viggo øjnene op, som om det var et spøgelse, han så foran sig.
    „Hva’,“ sagde han. „Hvordan
    bjerkechristensenцитує9 місяців тому
    dem.“
    Han åbnede døren til butikken, mens Viggo gemte sig bag SKÆVE.
    „Goddag,“ sagde bagerkonen. „Hvad skal du have?“
    „Ingenting,“ sagde Topper.
    „Hvad for noget?“ sagde bagerkonen. „Laver du grin med mig?“
    „Nej,“ sagde Topper og grinede. „Jeg kommer herind for ikke at købe noget.“
    „Næhh,“ hylede bagerkonen. „Det er dog utroligt, så frække børn er nu om stunder. Folmer, FOLMEEER, kom hurtigt.“
    Den lille bager kom frem i butikken.
    „Se,“ sagde bagerkonen. „Den dreng der vil overhovedet ikke købe noget. Skal han ikke også det, Folmer?“
    Thomas Andersenцитуєторік
    Med et snuptag smækkede
    Hans Enemarkцитує3 місяці тому
    „Det er nogle gode småkager,“ mumlede Topper.
    Han sad på ryggen af Otto og gumlede småkager, så kinderne struttede. Gennem den åbne altandør kunne han se havnen og de hvide fiskerbåde, og lidt senere så han noget gult komme susende.
    „Hej, Sille,“ råbte han og sprang ud på altanen. „Tag nu lige og kom herop og se vores næsehorn.“
    „Nå, er der også et næsehorn oppe hos fru Flora?“ spurgte Sille og grinede.
    „Ja,“ sagde Topper. „Vi er faldet gennem gulvet.“
    „Topper, Topper,“ sagde Sille.
    Men inden hun kørte videre, sendte hun ham et fingerkys.
    „Ork,“ skreg Topper og rykkede henrykt Otto i halen. „Sille er min kæreste.“
    Hans Enemarkцитує3 місяці тому
    „Så ring til politiet,“ sagde Viggos mor. „De kan gøre noget. Politiet kan altid gøre noget.“
    Hr.
    Hans Enemarkцитує3 місяці тому
    Det griser sikkert forfærdeligt, sådan et næsehorn.“
    „Ja,“ råbte hr. Løwe. „Og nu skal jeg sørge for, at det kommer væk.“
    Hans Enemarkцитує3 місяці тому
    “ spurgte han.
    „Ja, lad os nu se,“ sagde Topper. „Mon ikke vi kan bruge tapetet?“
    „Tapetet,“ stønnede Viggo og så endnu mere forskrækket ud. „Din mor bliver rasende gal så.“
    „Nix,“ sagde Topper. „Min mor bliver aldrig gal. Og for resten forsvinder det hele jo igen.“
    „Ja, lad os håbe det,“ sagde Viggo. „Hvad skal vi skrive?“
    „Vi skal slet ikke skrive,“ sagde Topper.
    „Hva’?“ sagde Viggo. „Jamen du sagde jo lige, at vi skulle skrive på tapetet.“
    „Ja,“ sagde Topper. „Men nu har jeg altså ombestemt mig. Vi skal ikke skrive – vi skal tegne. Vi tegner et kæmpestort næsehorn lige her.“
    Hans Enemarkцитує3 місяці тому
    „Jeg er vel nok en heldig kanut. Sådan en blyant har jeg altid ønsket mig.“
    Han traskede videre med hånden dybt nede i lommen hos sin nye blyant, og da han kom til den lange, hvide mur bag fiskehallen, standsede han.
    Hææ, tænkte han og så sig om til alle sider. Den skriver sikkert godt, sådan en blyant. Jeg tror, jeg vil skrive noget på denne her mur. Noget pænt og smukt.
    Han stod lidt og tænkte på, hvad der sådan kunne være både pænt og smukt at skrive
    Hans Enemarkцитує3 місяці тому
    kapitel
    Johh.
    Barnevognen SKÆVE var sandelig et godt fund.
    For Topper i alt fald.
    Han havde ikke spor imod, at Viggo helst ville skubbe SKÆVE, og hver dag sad Topper så i barnevognen og fløjtede.
    Og somme tider, når han var meget heldig, vinkede han til sin kæreste Sille, når hun kom spurtende forbi på sin lille, gule cykel.
    Men så kom sommerferien
    Hans Enemarkцитує3 місяці тому
    rundt i sit tykke, rustne hår. „Det var jo ikke så godt.“
    „Næhh,“ sagde Viggo og så meget tilfreds ud. „Der var vi vel nok heldige.“
    Og så trillede de hjem for at holde sommerferie.
    Men et par dage efter fandt Topper noget, der var endnu bedre end barnevognen.
    Det var en blyant.
    Topper fandt den en ganske tidlig morgen nede ved havnen, da han havde fulgt sin mor hen til fiskekælderen, hvor hun sang og solgte fisk.
    Det var bare en lille stump af en blyant – en af den slags blyanter, som tømrersvendene bruger, når de skal tegne på træ.
    „Ork, mand,“ sagde Topper og puttede
    Hans Enemarkцитує3 місяці тому
    vel nok kønt ud. Bare Sille nu kommer forbi og ser det.“
    I det samme hørte han en lyd et lille stykke oppe ad vejen.
    Det var lyden af en cykel, der kommer susende meget hurtigt gennem grus og småsten.
    Topper syntes lige så tydeligt, at det lød som en lille, gul cykel i stor fart.
    Du godeste, tænkte han og sank en stor klump. Der er hun. Det er hende.
    Han snurrede rundt og stillede sig tæt op ad muren med ryggen mod det, han havde skrevet.
    „Dav,“ råbte Sille og bremsede, så småstenene sprøjtede til alle sider. „Dav, Topper. Hvad er det, du står og skriver?“
    „Høøh,“ sagde Topper og sank en stor klump mere. „Det er ikke sådan noget særligt, Sille. Bare et par bogstaver
    Charlotte Lyng Frostholmцитує5 місяців тому
    nikkede.

    „Ja, mange tak,“ sagde han. „Det er nu næsten alt for meget.“
    „For meget,“ sagde fru Flora og smilede til ham. „Næhh, De får skam ikke for meget. Kom De bare indenfor.“
    Sådan talte hr. Holm og fru Flora tit og ofte med hinanden om blomster og kaffe, og det var hr. Holm i grunden ganske godt tilfreds med.
    Næsten hver eneste dag sad han og fru Flora på altanen mellem store, skønne blomster og små, kønne fugle og var lykkelige, mens de nippede til den varme kaffe.
    „Sådan en pæn mand som De, hr. Holm,“ sagde fru Flora. „Sådan en pæn mand skulle se at få sig en lille kone, hø.“
    „Ja,“ sagde hr. Holm. „Vi to skulle se at blive gift.“
    „GIFT,“ råbte fru Flora og snusede til kaffekanden. „Synes De, at kaffen smager af gift? Næhh, De behøver ikke at være bange, min gode vicevært. Det er ægte javakaffe.“
    „Hæhm,“ sagde hr. Holm og blev lidt flov. „Ja, skål, fru Flora.“
    Men han tænkte ved sig selv: En dag vil jeg skrive et brev til hende. I det brev skal der stå: GIFT DEM MED MIG, SØDESTE FRU FLORA. Sådan et brev må hun
    Charlotte Lyng Frostholmцитує5 місяців тому
    mellem store, skønne blomster og små, kønne fugle og var lykkelige, mens de nippede til den varme kaffe.
    „Sådan en pæn mand som De, hr. Holm,“ sagde fru Flora. „Sådan en pæn mand skulle se at få sig en lille kone, hø.“
    „Ja,“ sagde hr. Holm. „Vi to skulle se at blive gift.“
    „GIFT,“ råbte fru Flora og snusede til kaffekanden. „Synes De, at kaffen smager af gift? Næhh, De behøver ikke at være bange, min gode vicevært. Det er ægte javakaffe.“
    „Hæhm,“ sagde hr. Holm og blev lidt flov. „Ja, skål, fru Flora.“
    Men han tænkte ved sig selv: En dag vil jeg skrive et brev til hende. I det brev skal der stå: GIFT DEM MED MIG, SØDESTE FRU FLORA. Sådan et brev må hun
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз