Nina Lykke

Næste

    Pia Dissingцитує9 місяців тому
    Vi er følsomme allesammen, vi ryster og dirrer af følelser døgnet rundt, forskellen ligger i evnen til at skjule og fortrænge, ikke andet.
    Pia Dissingцитує9 місяців тому
    Indtil nu har jeg ikke mødt et eneste såkaldt almindeligt menneske. Hverdagsmennesker, simple skabninger, gennemsnitsmennesker, skabelon- mennesker – jeg har endnu ikke mødt et,
    Yvonne Godrum Overgaardцитуєторік
    De overrasker mig ikke længere, alle de historier om familier, der har siddet fredeligt rundt om middagsbordet i det ene øjeblik, og i det næste er alle døde. Han var jo så flink og rar, siger naboen om familiefaren, der tog livet af hele familien og derefter sig selv. Han havde altid en venlig kommentar, hvordan kunne, hvordan er det muligt, det er ufatteligt. Men det er ikke ufatteligt. Den tyske by Dresden tog det mange hundrede år at bygge, men kun nogle få dage at bombe sønder og sammen. Den ene dag går man der, fuldt optaget af aftaler og ærinder og klokkeslet, den næste dag vakler man rundt blandt slaggehøje og ruiner. Man kan træde forkert i trafikken og blive kørt over af en bus, det kan ske når som helst, og hvis ikke det sker for dig, så sker det hver dag for nogle andre, det kan man læse i avisen. I avisen kan man desuden læse om folketingsmedlemmet, der brugte skatteborgernes penge på prostituerede, og om den pædofile fodboldtræner, far til tre og elsket af alle, hvordan er det muligt. En hel verden af handlinger og hændelser, der ikke tåler dagens lys, men som alligevel fortsætter, nærmest regelmæssigt, år efter år, langt væk fra al logik og produktivitet. En særlig dimension, der for det meste er skjult, men så får man nu og da et glimt af dette kaos, det upassende begær og alt det andet, alt dette irrationelle og gådefulde, som der også findes ansatser til i os selv, men det orker vi ikke at forholde os til, og derfor begraver vi det under et tykt lag af humor, mad, rus, internet, sport, penge, istandsættelse, fast ejendom, husarbejde og tusinde andre distraktioner.
    Yvonne Godrum Overgaardцитуєторік
    Disse maskiner som vi bevæger os rundt i, som vi ikke ved, hvordan vi kom ind i, eller hvordan vi slipper ud ad. Hvem eller hvad er det, der sørger for, at hjertet slår, og neglene vokser, og hvem eller hvad har bestemt, at alt dette skulle begynde, og at det en dag skal slutte.
    Helle Warnøeцитуєторік
    Det var det samme der skete, da det indiske par kørte deres børn de tre hundrede meter til skolen og parkerede lige udenfor.
    Helle Warnøeцитуєторік
    Nu mærker jeg også dét forsvinde, denne sult efter information, efter spørgsmål og svar og larm og rabalder, og før jeg kalder kvinde, født 1999, ind, tager jeg alligevel mobilen og læser de sidste beskeder fra Bjørn for ikke helt at miste forbindelsen.
    Helle Warnøeцитуєторік
    Du må lære at leve med den uden at gøre mærkelige ting hele tiden.
    Yvonne Godrum Overgaardцитуєторік
    Loven siger, man skal holdes i live, ligegyldigt hvor ondt det gør. Oven i det hele får man ikke en gang lov til at udtale ordene. Det er en del af den illusion, der skal opretholdes, for at de unge og raske ikke skal have ødelagt humøret. Vi der er sunde og raske, vil gerne have, at de gamle lever et liv, der minder mest muligt om vores eget, at de skal sove og spise og bevæge sig. Alt det der jeg hele tiden siger til patienterne. Det stopper aldrig, ikke engang her, fordi vi nægter at opgive håbet om, at alderdommen kan bekæmpes, at forfaldet kan bremses, men vi aner ikke, hvordan det er at være dem, og den dag vi ved det, er det for sent.
    Yvonne Godrum Overgaardцитуєторік
    Hvor mange gange skal en handling udføres, før den fæstner sig helt inde i knoglerne?
    Yvonne Godrum Overgaardцитуєторік
    Underbevidstheden sorterer i den konstante larm, der omgiver os, og viser os det, vi inderst inde godt ved, men måske ikke orker at erkende.
    Joachim Nørmarkцитуєторік
    Da jeg begyndte på specialet i almen medicin, sagde mor:
    – Hvad har de nu fundet på? Speciale i almen medicin? Specialist og almen er antonymer. Øre- næse- hals hænger sammen, fødsler og kvindesygdomme hænger sammen, hjerte og kar hænger sammen, men speciale i almen medicin? Er det en vittighed?
    Jeg svarede:
    – Jeg bliver jo en slags generalist, en der ved lidt om det hele. Specialister ser ofte kun lidelser, der hører til deres eget område. For en hammer ser alt ud som søm. For en ortopæd ser alt ud som en fraktur.
    – Er det noget, de har lært jer allerede? Det er noget af et speciale, hvis det første, I lærer, er at argumentere for det.
    Line Linde Munterцитуєторік
    til mig. De har taget fri fra arbejde for at komme herhen, men hvorfor? I mit hoved er der tomt og stille.
    Line Linde Munterцитуєторік
    Og selv nu, efter så mange år, kan jeg sidde ved mit skrivebord her i lægecenteret, på 2. sal i et gammelt højhus på Solli Plads i Oslo, og pludselig ikke forstå, hvorfor der sidder folk udenfor og venter på at komme ind til mig.
    Per Eskesenцитуєторік
    På afstand ser næsten alle mennesker helt almindelige ud. Enkle og uskyldige uden bagtanker. Men kommer man bare en smule nærmere, begynder billedet at forandre sig. Indtil nu har jeg ikke mødt et eneste såkaldt almindeligt menneske. Hverdagsmennesker, simple skabninger, gennemsnitsmennesker, skabelon- mennesker – jeg har endnu ikke mødt et, og jeg har været praktiserende læge i over tyve år. Alle har hver sin historie, og alle har hver sin individuelle evne til at rode sig ind i sin særlige form for problemer. Simple skabninger eksisterer ikke.
    Per Eskesenцитуєторік
    Findes der overhovedet simple skabninger? Findes der mennesker, kvinder eller mænd, der ikke har bagtanker med det, de siger og gør, der aldrig gør sig til, aldrig lyver, aldrig snor sig eller spekulerer eller bliver i tvivl om noget som helst? Jeg tror det ikke.
    Per Eskesenцитуєторік
    I løbet af de tre dage havde vi sendt hinanden rundt regnet hundrede beskeder hver. Hvad er det egentlig, der sker her, tænkte jeg. Nogle få dage tidligere havde ikke noget af det her eksisteret, og nu fandtes det og tog plads i tilværelsen på en måde, der fik mig til at spekulere på, hvad jeg egentlig havde brugt tiden på før, da jeg ikke havde mobilen at tjekke og alle beskederne at læse og sende.
    Per Eskesenцитуєторік
    Indimellem virker det, som om man på forskellige tider af døgnet er forskellige personer, der kæmper mod hinanden i tidens arena
    Flemming Bøgebjerg Hansenцитуєторік
    Hvor er de voksne, hvordan er jeg havnet her?
    Doris Anderssonцитуєторік
    Det er ikke nok, at man kan gå ud af det ene forhold og ind i det næste, nej, for i det nye forhold skal der også være sølvtøj og monogrammer og brudekjoler og graviditeter og ringe og dåbskjoler, og hvis man ikke kan klare det på egen hånd, så skal staten hjælpe til.
    Jørn Glerupцитуєторік
    Hæmoridemanden går. Jeg opdaterer journalen, åbner døren og siger navnet på den næste patient.
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз