Maria Helleberg

Kvinderne fra Thy

Familien Kalundgaardцитує3 роки тому
Hun går hen mod mig og iagttager mig undrende
Kirsten Jensenцитує3 роки тому
– Kan hun leve?
Hanne Stemann Rasmussenцитуєминулого місяця
finde hvile, – du er det smukkeste, jeg har set i mit liv.
Hvor ville det dog være lavt dyrisk at være sammen som mand og kone, for at avle børn. De gav hinanden nydelse uden at trænge ind eller støde hinanden bort. Det var usundt og billigt at avle børn. De havde fundet en bedre vej. Uden spor og uden risiko. Det kunne umuligt være en synd at undgå at sætte nye børn i verden, når der i forvejen var for mange, som ingen holdt af.
– Gud er ikke kærlighed, sagde Laursen blidt, – mennesket er kærlighed.

Ingen byfrue havde bedt hende bistå ved en fødsel, før karetmagerens hustru i Thisted sendte sin ældre bror i en lukket vogn.
Den lignede en ligvogn, sortmalet og med sorte heste spændt for, og den mand, som bankede på hendes dør, var også klædt i sort. Ængsteligt åbnede hun og lod ham vide, at hun selv var jordemoderen, den fru Sørensen, han søgte.
Hun hentede den muffe, som doktor Laursen havde foræret hende, og den lille kyse med sort blomst, som han også havde fundet til hende, sidst han var i Thisted, og steg undrende og forventningsfuld ind i vognen.
At køre i en lukket vogn, det var de færreste forundt. Ikke i levende live. Herinde kunne hverken sandflugt eller efterårsstorm nå en, endsige havgus. Døren var lukket og vinduerne tætte. Ingen, hun kendte, ejede sådan et køretøj.
Men på vejen nåede hun at savne lille Marie. Selv om hun vidste, det var forkert, var hendes yngste barn det eneste, som havde fundet sin plads i hendes liv. Hun burde have taget Marie med. Nok havde hun fået tjenestefolk i huset, men det var ikke det samme.
Det var, som om hun havde lagt fortiden bag sig. Og denne rejse til Thisted var et håndgribeligt bevis på, at hendes liv kunne ændres. Engang ville hun muligvis have kræfter til at se tilbage på sit liv, og vende sig om og gruble over det skete, men endnu var hun fuldt ud beskæftiget med at leve.
Byen var ikke skræmmende, men kompakt. Kirken havde spir og var både længere og højere og hvidere end nogen anden, hun havde
Trine Kuipers Christensenцитує2 місяці тому
Man blev aldrig glad, hvis man satte sig den slags umulige mål.
Erik Andersenцитує3 місяці тому
reference. Det er en grå og utydelig, tilbagelagt verden, der minder om de blegnede fotografier fra virkelig gamle dage. Egentlig ligger det jo ligefor at fortælle sig selv. Men så må jeg begynde med begyndelsen, med de første og de ældste. De er mig, men jeg er ikke dem. De fandtes, og jeg ved meget om dem, løgne og myter, fortællinger og
Lissy Grøndahl Johnsenцитує3 місяці тому
Selvfølgelig kendte hun ingen i publikum. Ikke et eneste menneske fra hendes egn var taget til byen for at se teater. Vidste de, at der var teater? Hun ville ikke have anet det uden avis og Laursen.
Lægen havde arbejdet i Aarhus og nord for København. Han havde tit været i teatret som publikum. Hvorfor var han så taget hertil? Det ville hun gerne turde spørge ham om. Men siden han ikke
Lissy Grøndahl Johnsenцитує3 місяці тому
Lægen var kørt, og hun havde hentet vand og malket og vendt ostene. Hendes hoved snurrede, og en syleskarp smerte under venstre bryst ville ikke fortage sig, hun bildte sig ind, at det var lunger og hjertet, som ikke kunne forliges i hendes krop.
Hun gik mod Vandet Sø, som om det livlige vandspejl tiltrak hende. Hun gik i blinde, snublede i træskoene og lod øjnene løbe fulde af vand. Åbnede munden og pressede den lyd ud, som hendes krop fødte
JannieGKraghцитує4 місяці тому
Bjørnsholm, ved Vitskøl Kloster
Birthe Dalsagerцитує4 місяці тому
ene eller det andet, kun på et falmet fotografi, som
Birthe Dalsagerцитує4 місяці тому
Imens han sang, sad Mariane med lukkede øjne og lod musikken glide gennem sig som en liflig tråd, mørbanket og følelsesløs. Inderligt ligeglad med hans straffende Gud, der alligevel lignede en ondsindet præst eller herremand eller ægtemand alt for meget. Gud trængte i den grad til en mild hustru.
Lægen kom ud til hende, den store mand kom listende som en kat, tog plads på en stol og lagde begge hænder på bordet. Lugten af andre menneskers indre væsker emmede fra ham.
– Jeg fatter ikke, sagde han, som om han talte med sig selv, – at I bliver ved med at finde jer i det. Alle kvinder. Det er jer, som føder børnene og slider og slæber. Det er jer, som skal lægge kroppe til vores raseri. Sønder
Jesper Kallesøeцитує5 місяців тому
var det vel op til hende at styre gården og være husfar og husmor.

Karoline var det første af Marianes børn, født i
Rita Bojesenцитує5 місяців тому
især for Mariane. Hun var vant til at kende alle
Birthe Dalsagerцитує5 місяців тому
ikke med hende? spurgte Mariane, uden at ville se sin svigerinde ind i øjnene. – Hun spiser vel hverken mere eller mindre som din kone, end hun gør nu. Hvis I kan klare at leve her nu, kan I vel leve her
Birthe Dalsagerцитує5 місяців тому
Der var plads i den tomme stald. Hun kunne blive en rigtig jordemoder, om end hun ingen mand havde. Hun kunne måske en dag ansætte en kone til at hjælpe sig med børnene. Og de skulle i skole. Hun måtte iagttage dem bedre. De var ikke anonyme, de var ikke byrder, de var hendes børn, et mirakel hver og et.

Rygtet bredte sig hurtigt efter Anes lykkelige nedkomst: Mariane Sørensen var en jordemoder, som kunne redde ethvert barn. Nok var Skolelærerens Ane svag og elendig, men hun var i live, og hendes lille datter Anne Marie ligeså.
Birthe Dalsagerцитує5 місяців тому
Pastoren sad nu for bordenden
Tina Holm-Jensenцитує6 місяців тому
Dyb tavshed fulgte, konen trak vejret dybt og hånligt, som om hun ikke ejede andre udtryksmåder, og foldede så demonstrativt armene over brystet, som om hun låste sin egen stemme inde, og de utilbørlige udtryk.
Tina Holm-Jensenцитує6 місяців тому
– Hvad gør mænd, hvis de bliver alene med en kvinde?
Dorthe Ritsgaard Hansenцитує6 місяців тому
det mindste ikke af med hende.

Nu kunne
Allan Ajsik Aisenцитує9 місяців тому
bønderne, som forsøgte at dyrke den sandige jord, og som sled for et usselt
Børge Emanuel Vintherцитує9 місяців тому
spurgte Anine og tog sig til skyggen. – Det er samme form som en af kejserinde Dagmars nyeste hatte!
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз