Louis Jensen

    b9834629804цитуєторік
    skæbnesvangre rejse begyndte for alvor den dag, jeg besluttede, at jeg kun ville gå i skole hver anden dag.
    Jeg var i skole mandag.
    I sidste time sagde jeg til Peter, det er min klasselærer, at jeg ikke kom tirsdag. Peter nikkede.
    Onsdag i sidste time sagde jeg til Gerda, hun underviser i geografi, at jeg ikke kom torsdag. Fredag var jeg i skole igen, sådan som jeg havde aftalt det med mig selv. Ellers havde jeg ingen aftaler, hverken med skolen eller min far og
    Pia Sax Kählerцитуєторік
    aftalt det med mig selv. Ellers havde jeg ingen aftaler, hverken med skolen eller min far og mor
    Carina Kjeldgaard Knudsenцитуєторік
    sammen med Anne? Mest derfor? Ikke for børnenes skyld? Mest, det tror jeg nu, for min egen skyld.
    Jeg satte mig op i Johnnys kølebil.
    Jeg havde fået lov. Køre frem, bakke, køre frem. Berg sad med kaffen og næste søndags program for travbanen. Johnny skulle hjælpe ham. Berg havde fundet en ny metode, hvor heldet og tilfældigheden var nøglen til at vinde på travbanen. I dag havde Johnny god tid.
    Jeg kørte frem, jeg bakkede, jeg kørte frem.
    Kostskole? Nu var jeg sikker. Jeg havde set et telefonnummer inde på dommerens kontor, og mens KARNOV kiggede på, skrev jeg det op og tjekkede det på min egen computer. Ganske rigtig. Det var kostskolen. Det var så der, jeg skulle hen, langt væk, og gå i skole hver dag! Ingen SuperBrugs. Og værst af alt: Ingen Anne.
    Jeg kørte frem, jeg bakkede
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз