Inge Adriansen

Øjenvidner 1914-1918 - sønderjyske soldaters beretninger

Слухати в додатку
"Den 18. Juli 1918 begyndte Franskmændene Klokken fire om Morgenen med en voldsom Trommeild. Det varede ikke længe, førend vort Infanteri kom tilbage fra de forreste Linjer, uden Vaaben og halvt paaklædt. Vi fik omgående Ordre til at gøre Maskingeværet skudklart, og kort efter kom vi i Aktivitet. Skuddene rasede gennem Løbet, saa det næsten var gloende …"

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. De stærkeste af dem er udvalgt og samlet i denne bog med forord af Inge Adriansen.

UDDRAG FRA BOGEN
"Trommeild - I Cannyskoven 5. og 6. juni 1915 (Verdun). Det tordner og brager, det hyler, det hviner og hvisler, det piber og fløjter. Det er, som om alle helvedes ånder er sluppet løs, og forude glammer kanonerne med deres malmmunde som et hundekoppel, der har fået færten af ædelt vildt. Arrigt snerrer de små kalibrre, dumpe og uheldsvangre de store, og hundrede af projektiler med død og rædsel som ballast kløver luften. Med hoverende brag når de deres mål og slynger i kådhed sten og jord hushøjt til vejs, mens en regn af glohede sprængstykker farer til alle sider for at søge byttte." - Søren P. Petersen, Rødding
6:50:05
Правовласник
Lindhardt og Ringhof
Видавництво
Lindhardt og Ringhof
Розповідач
Jesper Hvilsom
Рік виходу видання
2014
Уже прочитали? Що скажете?
👍👎
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз