Ny bog fra Bo Lidegaard om de skandinaviske aktioner for at redde fanger fra tyske kz-lejre i krigens sidste år. Dette er historien om de mange aktioner, der i foråret 1945 fik transporteret over 20.000 fanger fra tyske koncentrationslejre til sikkerhed i Sverige. Sporene følges fra de første norske og danske initiativer, der udgik fra aktivister, som trods modstand fra alle sider satte alt ind på at hente deres landsmænd fra lejrene, inden det var uigenkaldeligt for sent.

For første gang samles perspektiverne fra alle de tre skandinaviske lande og Tyskland til en samlet fascinerende fortælling om handlekraft, vovemod - og de skandinaviske hjælperes første møde medkoncentrationslejrenes brutale verden. Allerede i slutningen af 1944 kom de første kørsler i gang med danske busser, der hentede syge fanger, som det lykkedes at få frigivet. Gradvist blev operationerne udvidet, men først da Sverige i marts 1945 trådte ind i aktionen, fik den et omfang, så det blev muligt at samle alle de skandinaviske fanger i kz-lejren Neuengamme. Længe så det ud til, at de måtte blive der, men gennem dramatiske og intensive forhandlinger med den magtfulde SS-ledelse lykkedes det i krigens sidste uger at få ikke alene langt de fleste norske og danske fanger ud, men også at få frigivet flere end 10.000 fanger af andre nationaliteter.

Historien giver et enestående indblik i, hvordan disse hjælpeaktioner kunne tilrettelægges og gennemføres midt i Det Tredje Riges blodige sammenbrud og umiddelbart før dets endelige kollaps.

Om forfatteren:
Bo Lidegaard er en af de mest respekterede og læste danske historikere. Han er chefredaktør for Politiken og forfatter til flere bøger om Danmarks historie i det 20. århundrede. Han har senest udgivet Landsmænd. De danske jøders flugt i oktober 1943'. Denne nye titel fortsætter, hvor 'Landsmænd' slap, men kan læses helt uafhængigt.
Ця аудіокнижка зараз недоступна
14:23:54
Правовласник
Politikens Forlag
Видавництво
JP/Politikens Forlag
Розповідач
Dan Schlosser
Рік виходу видання
2015
Уже прочитали? Що скажете?
👍👎
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз