Bente Klarlund Pedersen

Det er imidlertid en stærkt forenklet fremstilling af det, der sker i hjernen, når vi går en tur.

GÅ-BOGENs titel er inspireret af Søren Kierkegaard, der i et brev til sin svigerinde Henriette skriver: ”Tab for alt ikke lysten til at gå: jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den … Når man således bliver ved at gå, så går det nok.”

nder faste producerer du færre frie iltradikaler, og du dæmper dermed den kroniske inflammation
, og det beskytter mod udvikling eller forværring af livsstilssygdomme. Alligevel hersker der på vores breddegrader en kollektiv frygt for sulten. Det sker ofte, at vi spiser ’på forhånd’, ikke fordi vi er sultne, men fordi vi frygter, at sulten skal
indfinde sig. Slogans som ’sikker slank uden sult’ har bund i den udbredte opfattelse, at det er farligt at være sulten. Målet er blevet en konstant mæthedsfølelse. Vores ”sultfobi” kan meget vel vise sig at være en alvorlig, problematisk maskering af et af menneskets vigtigste urinstinkter. Stenaldermennesket har formentlig ikke spist hver dag året rundt. Måske er vores krop netop indrettet til, at vi skal føle sult fra tid til anden?