nder faste producerer du færre frie iltradikaler, og du dæmper dermed den kroniske inflammation
, og det beskytter mod udvikling eller forværring af livsstilssygdomme. Alligevel hersker der på vores breddegrader en kollektiv frygt for sulten. Det sker ofte, at vi spiser ’på forhånd’, ikke fordi vi er sultne, men fordi vi frygter, at sulten skal
indfinde sig. Slogans som ’sikker slank uden sult’ har bund i den udbredte opfattelse, at det er farligt at være sulten. Målet er blevet en konstant mæthedsfølelse. Vores ”sultfobi” kan meget vel vise sig at være en alvorlig, problematisk maskering af et af menneskets vigtigste urinstinkter. Stenaldermennesket har formentlig ikke spist hver dag året rundt. Måske er vores krop netop indrettet til, at vi skal føle sult fra tid til anden?