Philip Pullman

Vindstødene var så pludselige og så skæve, at de let kunne blive blæst opefter, uden at de ville have lagt mærke til det. Men efter et par minutter mærkede Lee, at ankeret havde taget fat i en gren.

.

Op gik det! Lyra og Roger blev grebet og slynget af sted. Før de vidste af det, sad de overskrævs

anspændt og frygtsom ud i månelyset.
„Du er frøken Sølvtunge,“ sagde hun.
„Ja,“ sagde Lyra forbløffet. „