Kunne der mon ikke snart blive fred? Hvad var mon skyld i alle de mange ulykker? Nogle troede, at det var hekse og troldmænd, der var på færde. Hvis man fik mistanke om, at en kvinde var en heks, blev hun brændt på bålet. Det er derfor, vi stadig har bål sankthansaften, selv om vi selvfølgelig ikke tror på hekse mere. Men lige meget hjalp det. Danskerne måtte forstå, at krigen var tabt. Øv. Freden blev skrevet under i en svensk by, som hedder Brömsebro. Christian den 4. blev nødt til at afgive en masse land til svenskerne, som nu heller ikke skulle betale Øresundstold længere. Nederen. Hans drømme om et stort Danmark blev ikke til noget, og i stedet var det Sverige, som blev den største magt i området. Nu var Christian den 4. en gammel, fattig konge, og han havde kun et øje at se med. Men så slap han da også for at se alt for tydeligt, hvor fattigt landet var blevet på grund af hans krige.
En af dem, som var med til at forhandle om fred, hed Corfitz Ulfeldt. Han var gift med Christian den 4.s datter. Men han viste sig at være en værre luskebuks, som snød både kongen og hele Danmark. Hør selv, for ham skal det handle om i næste kapitel af ”Sigurd fortæller danmarkshistorie”.
OPFINDELSER PÅ CHRISTIAN DEN 4.S TID: