Annette Bjergfeldt

Книжки

Аудіокнижки

Цитати

Signe Lindberg Grinstedцитує2 роки тому
Hannibal kunne lide symbolikken og købte det.
Johnny Sander Andersenцитує2 роки тому
Det går op for mig, at jeg har fået en opvisning i klassisk sneaky fucker-adfærd. I vores baghave lytter Johan og Vibeke interesserede med, da Filippa forklarer, at der findes en anden evolutionsteori end Darwins. En tese, som florerede samtidig med survival of the fittest, nemlig sneaky fucker-teorien.

Ideen er, at mens de største alfahanner med perfekte gevirer slås indædt for at vinde hele haremmet, er der en lille charmerende betahan med lus i skindpelsen og flyveører, som ordner et par af hunnerne under det nærmeste træ. Eller i det nærmeste bådehus.

Det er den eneste logiske forklaring på, hvorfor der stadig findes så mange luddovne kroppe med hang til at gå i hundene. Survival of the fittest holder ikke vand, og der er stor sandsynlighed for, at størsteparten af os nedstammer fra en sådan tvivlsom oprindelse, forklarer Filippa alvorligt.

Måske er det derfor, Olga og jeg synes, mærkelige drenge er de mest spændende.

Derfor vi til hver en tid vil vælge det største skravl i kuldet, den, som nyser og piber, mens alle andre hvalpe stormer livsduelige rundt på plænen. Den hvalp, vi vil få ballade med resten af dens levetid, fordi den vil gø hysterisk, udvikle hoftedysplasi, tisse over det hele og må på valium.
Johnny Sander Andersenцитує2 роки тому
Allerede første semester bliver Olga draget af violinisten David, konservatoriets mest eftertragtede fyr. Hele vinteren sender de hinanden blikke, når de tilfældigt mødes på den brede marmortrappe eller oppe i tagetagen, hvor violinisterne holder til. Blikkene intensiveres og lover en så forstørret udgave af deres eget potentiale, at de kun kan falde kraftigt igennem.

En dag springer min søster ud i det og stopper op.

“Hvilke komponister kan du egentlig bedst lide?” miaver hun og lader ravstykkerne lyse.

“Hmmøh ...” mumler David og går hurtigt videre.

Men Olga giver ikke sådan op. Hver gang de mødes på trappen, starter hun en samtale, og hver gang svarer han med enstavelsesord. Det er ikke en fyr, for hvem samtale flyder let. Til gengæld er han gudesmuk med buede øjenlåg og en cigaret hængende fra de flabede læber. Marlon Brando fra Omstigning til Paradis.

Så min søster moser på.

“Hvad med strenge. Hvad bruger du?”

“Jeg bruger altid naturlige tarme,” piber han pludselig en dag.

Den lyse stemme kommer fuldstændig bag på hende, da han endelig åbner munden.

“Ja,” svarer Olga hurtigt for at skjule skuffelsen. “Tarme lyver aldrig.”

“Altså, han emmer af poesi og sårbarhed,” siger hun, selv om jeg udmærket ved, at hun hader lyse herrestemmer.

De skal helst ligge omkring de 100 hertz, ellers bliver der noget lusk ved mandigheden. Det helt optimale stemmeleje, der taler vi Johnny Cash, Itzhak Perlman og selvfølgelig vores egen Pappa.

Mænds stemmer ændrer sig markant, når der er smukke kvinder i farvandet. Det fortalte Filippa os engang. Forsøg har vist, at herrestemmen begynder at svinge i en langt større bue end normalt. Fra de dybeste dale til den højeste tinde. Alt sammen for at skabe tryghed og imponade. Et lydligt løfte fra stemmens ejermand om, at han vil bestige høje bjerge for denne nye skønhed.

Olgas supersoniske ører har for længst opfanget Davids manglende potentiale i den retning. Hendes hjerte gider bare ikke lytte til fornuft.

Glemt er hendes betænkelighed ved fistelstemmen, da hun hører ham spille Mendelssohns Violinkoncert til årets julekoncert. Nu lover den ekvilibristiske fortolkning af Opus 64 helt andre toner. Min søster ser tydeligt, hvordan hun guider David og hans pibende stemme ned i et mere mandigt leje.

Враження

lpl77421ділиться враженнямторік
👍Раджу

Vældig, vældig god. Og sproget!!

  • недоступно
    Annette Bjergfeldt
    Højsangen fra Palermovej
    • 496
    • 23
    • 27
    • 50
    da
  • Thomas Bommersholdtділиться враженням8 місяців тому
    👍Раджу

    Virkelig god og medrivende historie

  • недоступно
    Annette Bjergfeldt
    Højsangen fra Palermovej
    • 496
    • 23
    • 27
    • 50
    da
  • Anja Skov Hansenділиться враженням2 роки тому
    👍Раджу

    Utrolig velskrevet bog. Fantastiske personbeskrivelser.

    fb2epub
    Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз