Niels Krause-Kjær

Demokraterne har ingen ideologi. Ingen fasttømret kerne. I princippet er det lige så naturligt for det parti at have fem procent af stemmerne som at have 25 procent. Det er ene og alene et spørgsmål om, hvorvidt partiet kan sælge varen i form af politiske resultater. Når der er en stærk ledelse, så går det rigtigt godt. Så kan det parti gå på vandet. Men når
det ikke har en stærk ledelse, så kan det synke hurtigere, end du kan nå at sige mere rødvin.

København og journalistbranchen var alt for lille til at gemme så god og trøstende en historie, som det altid er, når det går dårligere for andre end for én selv.

Var det den mand, hun havde forelsket sig i? Rummede han et pjokgen, som først nu fik mulighed for at folde sig ud?

Jeg tror, det var filosoffen Bertrand Russel, der sagde, at den moderne verdens problemer skyldes, at de dumme er overbeviste om egen fortræffelighed, mens de intelligente er i tvivl.

Torp genkendte cyklen, som en af Karens veninder også havde anskaffet sig mellem en meditationsperiode og en indædt,
men for hendes børn heldigvis kortvarig modstand mod børnevaccinationer.

Min far citerede den tyske forfatter Thomas Mann og spurgte mig, om man skal være så tolerant, at man tolererer sin egen undergang. Et skridt til den ene side krænker demokratiet. Et skridt til den anden side åbner for totalitære regimer. Han mente, han havde holdt balancen.

Midt i kapitalismens mest perverse eksempel på udbud og efterspørgsel var det vigtigt at signalere afslappethed og mådehold. Torp forstod det ikke.

Nogle gange forandres verden på et øjeblik. Fra så nogenlunde at fungere, hænge sammen, være velkendt og forudsigelig til at vælte med så voldsom en kraft, at intet bliver som før.

Alle har én, de er fortrolig med. Én, de betror dybe hemmeligheder. Én, der hviskende får historien med et ”du må ikke sige det til nogen”. Men når alle har én, er der ingen hemmeligheder tilbage.