da

A.J. Kazinski

    Philip Bendixen Astrupцитує2 роки тому
    hans hals. – Er du med! Vi stopper
    Eskild Rud Jørgensenцитує2 роки тому
    kager, der havde været på tilbud i ICA inden jul.
    Eskild Rud Jørgensenцитує2 роки тому
    De store gik i sjette klasse, de mindste i tredje, sådan var det altid på den årlige pædagogtur, så for nogle af sjetteklasseeleverne
    Eskild Rud Jørgensenцитує2 роки тому
    rdført stof end i dag, så det var ikke rigtig til at sammenligne, og slet ikke for hende, der næppe var født, da
    Eskild Rud Jørgensenцитує2 роки тому
    . En række knuste tænder skimtedes mellem læberne. Så måtte jeg give fortabt.

    Jeg så ned, gulvet sejlede under mig. Plankerne ek
    TLцитує8 місяців тому
    Nej, det duede ikke … måske noget med astrofysikere.
    ingebendt15551цитує4 місяці тому
    Det var muligt, at folk i storbyer kunne trives fint, selvom de ikke vekslede så meget som et ord med deres naboer, men i en flække med fem huse var det ulideligt, og så længe Peter og Bengt undgik hinanden, fik de jo aldrig løst problemerne.
    Søren Bjerringцитуєторік
    Det var ren desperation.
    Camilla Witzel Niemannцитує2 роки тому
    Hun stod et øjeblik og betragtede, hvordan flammen fik fat i vægen, hvordan hotelværelset omkring hende langsomt antog mere form: Sengen i hjørnet, den lille, håndskårne reol langs væggen, bambusstolen under vinduet, sprækkerne mellem de ujævne gulvbrædder, flere steder så brede, at man kunne stikke en finger ind mellem dem. Hun satte sig igen på sengen, overvejede at sove et par timer, men slog tanken væk. Det ville gøre det umuligt for hende at sove senere, og det var for tidligt at gå i seng. Mere lys, denne gang fra hendes iPhone, et mat, kunstigt skær. Som forventet var netforbindelsen elendig, hun kunne næsten mærke på den lille tingest i hendes hånd, hvordan den arbejdede på højtryk for at efterleve hendes ønsker. Hun var nervøs for batteriet, skulle ned i receptionen, hvis hun skulle lade den op, de lå inde med den eneste adapter. Men hun havde jo talt med sin mor flere gange, Bjørn og Ellen havde det fantastisk. Sådan havde moren sagt gentaget det, fantastisk, fantastisk. Og Hannah havde hørt de små i baggrunden pludre, grine, og igen følt sig utilstrækkelig. Var det en hævn? Morens hævn over Hannah?
    Søren Bjerringцитуєторік
    For ikke at tale om rektors åbningstale, instruktionerne, det praktiske, hvor de skulle henvende sig.
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз