var han steget op på sin hest – stadig lidt slingrende – og redet sin vej. Og har heller ikke været nogen ven siden da for nogen som helst i MacKenzieklanen.“

Jeg stod skælvende af kulde i den kolde brise i solnedgangen, splittet mellem synet af hendes tydelige paniske uro for min sikkerhed og tanken om et hjælpeløst barn, der langsomt var ved at dø alene i mørket med vilde blomster

kære. Nej, det kan jeg desværre ikke tillade. Her er ret overfyldt lige nu, og vi har ikke tilstrækkelige faciliteter til at tillade private samtaler. Og lige nu er manden i …“ Han konsulterede sin stabel af papirer igen. „… i en af de store celler i vestfløjen sammen med flere andre dødsdømte forbrydere. Det vil være uhyre farefuldt for dig at besøge ham der – eller i det hele taget. Manden er en farlig fange, forstår du; jeg kan se her, at han har været lagt i lænker