Fragmenteringssmerten bliver gemt væk bag lås og slå i de allerfjerneste og mest utilgængelige afkroge af vores psykiske struktur. Vi frygter dette uden sammenligning skrøbeligste og mest velbevogtede sted i psyken mere end noget andet og undgår det for enhver pris. For at holde frygten i ave konstruerer vi komplicerede forsvarsmekanismer, der skal sørge for, at vi aldrig igen nærmer os dette psykiske minefelt, men også for, at den del af os