13
Ni dage senere – i det dæmpede lys fra den tidlige arktiske vinteraften – nåede de lejr 201. Wladek ville aldrig have troet, at han kunne blive så glad over at se et sådant sted: rækker efter rækker af træskure på en fuldstændig tom plads. Barakkerne var ligesom fangerne nummererede. Wladeks barak var nr. 33. Der var en lille sort ovn midt i rummet, og ud fra væggene rækker af trækøjer, hvor der lå hårde stråmadrasser med hvert et tyndt tæppe. Kun få af dem kunne sove den første nat, og stønnene og gråden, som kom fra barak 33, overdøvede ofte hylene fra ulvene udenfor.