Vandringer med et æsel i Cevennerne

Oppe og nede kan man høre den risle over stenene, et indtagende, halvvoksent vandløb, som det virker absurd at kalde Loire.

Min deus ex machina gav mig, inden han forlod os, et par glimrende, om end ubarmhjertige råd og rakte mig kæppen, som han sagde, at hun ville mærke tydeligere end min stok; og til sidst lærte han mig æseldrivernes sande kampråb eller hemmelige løsen: „Prut!“

Klokken i Monastier slog netop ni, da jeg slap ud af disse indledende besværligheder og begav mig ned ad bakke over fælleden.

En sovepose er derimod altid parat - man behøver bare at krybe ned i den; den tjener et dobbelt formål - som seng om natten og vadsæk om dagen; og den forkynder ikke ens hensigt om at overnatte udendørs for hver eneste nysgerrig forbipasserende.