bookmate game
da
Книжки
Ken Follett

Tripel

Tre agenter fra henholdsvis Israel, Egypten og Sovjetunionen kæmper om en skibsladning uranmalm, der kan bruges til fremstilling af atombomber.

1947. Tre unge mænd mødes til en universitetsfest i Oxford uanende, at de tyve år senere vil blive dødsfjender.

1968. Den israelske efterretningstjeneste har erfaret, at Egypten, med sovjetisk hjælp, er ved at bygge en atomreaktor i den libyske ørken. For at sætte en stopper for de egyptiske planer og vinde atomkapløbet sætter Mossad sin bedste agent, enspænderen Nat Dickstein på sagen. Nat får den umulige opgave i al hemmelighed at kapre et fragtskib og stjæle 200 tons uran, uden at sporene kan føres tilbage til Israel. Men han har både KGB, den egyptiske efterretningstjeneste og en flok arabiske ekstremister i hælene. Og så er der den smukke Suzie Ashford, en mørkhåret skønhed, der kan vise sig at være hans bedste allierede eller hans værste fjende …
460 паперових сторінок
Дата публікації оригіналу
2015
Рік виходу видання
2015
Видавництва
Gyldendal, Cicero

Інші версії книжки

Уже прочитали? Що скажете?
👍👎

Враження

  • Villy Ejvind Svendsenділиться враженням3 роки тому
    👍Раджу

    Spændende læsning

  • John Pedersenділиться враженням3 роки тому
    👍Раджу

    X

  • Jytte Margrethe Rosenbergділиться враженням4 роки тому

    X

Цитати

  • Lasseцитує3 роки тому
    fætter i den militære efterretningstjeneste.

    – Bravo! Hvem
  • Mads Jakobsenцитує4 роки тому
    Palæstinenserne vil gøre ligesom waliserne … De kan kaste bomber i Israel i tusind år, men de vil altid være taberne.

    Hans kone så op på ham. De havde været gift i så mange år, og han kunne stadig overraske hende. Hun havde troet, at hun aldrig ville høre ham sige sådan.

    – Jeg vil også fortælle dig noget andet, fortsatte han. – Der må være fred. Vi kan umuligt vinde nu, og derfor må vi slutte fred. Ikke nu, måske ikke i fem eller ti år. Men tidspunktet vil komme, og så må jeg rejse til Jerusalem og sige ‘Aldrig mere krig’! Måske vil jeg endda få en vis anerkendelse for det, når støvet har lagt sig. Det var ikke på den måde, jeg havde tænkt mig at blive husket af historien, men alligevel er det ikke nogen dårlig måde. ‘Manden, der bragte fred til Mellemøsten’. Hvad ville du sige til det?

    Hans kone rejste sig fra stolen og gik hen og tog hans hænder. Hun havde tårer i øjnene. – Jeg ville takke Gud, sagde hun.

    *

    Frans Albrecht Pedler døde i 1974. Han døde tilfreds. Hans liv havde haft både højde- og lavpunkter – han havde jo også gennemlevet den mest forsmædelige periode i sit lands historie – men han havde overlevet og døde mæt af dage.

    Han havde gættet, hvad der var sket med uranmalmen. En dag i begyndelsen af 1969 havde hans firma modtaget en check på to millioner dollars, underskrevet af A.
  • Henning Seiferheldцитує5 років тому
    røret på uden at afvente kvittering for modtagelsen.

На полицях

fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз