Silas 1 – Silas og den sorte hoppe

og begyndte at sige tallene så alle kunne høre det.
– sytten – atten – nitten –
Tæt opad bonden, næsten ludende indover hans skulder stod Bartolin og blev mere og mere opsvulmet i panden for hver mønt der lagde sig til rette i odderjægerens hånd. Silas havde god udsigt til hvordan årerne buldnede ud under hans strittende opretstående hår. Sådan havde hestehandleren også set ud da Silas hoppede rundt på ryggen af hans løbske heste, og der var ingen tvivl om at manden følte en stor og retfærdig vrede over det der gik for sig. Inderst inde var han sandsynligvis fuldstændig overbevist om at hesten tilhørte ham, og ham alene.
Men det gjorde den ikke, tænkte Silas. Bartolin havde tabt sit væddemål, men det tog han nok ikke i betragtning mere. Alligevel tilhørte hesten Silas, for han havde vundet

grund, der skete hele tiden noget på landsbygaden, og henover taget på Emmanuels hus på den anden side, kunne han se et stykke af stalden

sig af den grund, der skete hele tiden noget på landsbygaden, og henover taget på Emmanuels hus på den anden side, kunne han se et stykke af stalden

Det er løgn at vi har sat dig ud og sejle, påstod Emmanuel hidsigt.

Mere og mere hængte de på sig, og ingen tænkte tilsyneladende på at noget skulle betales og at de kun var fattige koner i en fattig landsby.

Var det dig der skreg, spurgte Ben-Godik pludselig

Men Silas behøvede ikke at kede sig af den grund, der skete hele tiden no

ovenover ham sang lærkerne, og Silas trak vejret dybt af tilfredshed med at være nået så langt.

Godaften mine herskaber, og velkommen til aftenens forestilling

han tænkte og tænkte på alt hvad