Born to Run

familien, engagement, arbejdsglæde og en umættelig appetit på livet. Det er nogle af de ting, min mor lærte mig, og som jeg kæmper for at leve op til.

Endelig løb forpligtelserne ved hjem, blodets bånd og ægteskab som en rød tråd gennem albummet, sådan som jeg også selv prøvede at forstå, hvordan disse ting kunne passe ind i mit eget liv.

Jeg ville gerne lave noget, der kun kunne stamme fra min egen stemme, som var påvirket af den indre og ydre geografi i mine egne erfaringer.

Det var bare en fyr på en bar, der talte til en fremmed på stolen ved siden af.

Jeg havde efterladt mit ry som værtshusorkestrenes konge ude på Østkysten og var nu bare endnu en stræber med en guitar og en håndfuld sange i lommen.

Sandfærdighed, vedholdenhed, professionalisme, venlighed, medfølelse, gode manerer, eftertænksomhed, selvfølelse, ære, kærlighed, tro på og trofasthed mod

Min søster blev opfylder i K-Mart. De fik to dejlige sønner og en smuk datter og har nu også en hel hoben børnebørn. I så ung en alder og helt på egen hånd fandt hun den samme styrke, som min mor og hendes søstre altid har haft. Hun blev indbegrebet af New Jerseys sjæl; jeg skrev “The River” som en hyldest til hende og min svoger.

Hvad morgendagen end måtte bringe, vil disse ting og disse mennesker altid forblive hos én. Kraften i at vælge et liv, en elsket og et sted at stå fast vil blive ved med at være der for at kunne påkaldes og give ny mening til ens filtrede historie. Hvad vigtigere er, vil den også være der, når man vakler, når man er faret vild, og forlene én med et nyt kompas i hjertet.
Fra nu af vil fortidens voldsomme tyngdekraft have fået en formidabel udfordrer: det nuværende liv. Sammen fik Patti og jeg én og én til at blive tre. Det er rock’n’roll!
Dette nye liv åbenbarede, at jeg er mere end blot en sang, en historie, en nat, en idé, en positur, en sandhed, en skygge, en løgn, et øjeblik, et spørgsmål, et svar og en hvileløs flig af min egen og andres fantasi … Arbejde er arbejde … men liv … er liv … og liv overtrumfer kunst … altid.

Endorfinrusen i forbindelse med fødslen går over, men sporene af den forbliver hos én i al evighed, og dens fingeraftryk er et uafviseligt tegn på kærlighedens tilstedeværelse og daglige storhed. Man har sagt sin bøn. Man har svoret at ville tjene en ny verden og har etableret et fundament af verdslig tro. Man har valgt både sit sværd, sit skjold og det sted, man vil falde. Hvad morgendagen end måtte bringe, vil disse ting og

godt ved og dybt nede i mellemgulvet godt selv kan mærke. At når verden er bedst, og når vi selv er bedst, når livet føles allerrigest, er en plus en lig tre. Det er den grundlæggende ligning for kærlighed, kunst, rock og rockbands.Det er årsagen til, at universet aldrig vil kunne forstås fuldt ud, at kærligheden vil vedblive med at være ekstatisk og forvirrende, og at sand rock aldrig vil dø.
Det er også den ligning, man leder efter spor af, når man sammensætter sit band.