Det er en majdag i Berlin i 1953. Ole Sarvigs første roman “Stenrosen” udspiller sig i en udbombet hovedstad, og personerne har alle oplevet krigens begyndelse og dens slutning. I et langt tilbageblik opregnes deres deltagelse heri og den betydning den har haft for dem — fra Hitlers overtagelse af magten i begyndelsen af 30’erne til Stalins død et par måneder forinden.
«Et forfatterskab, der hører til de betydeligste i vore dage.” — Peter Seeberg, Information
“En af efterkrigstidens betydeligste romaner.” — Øistein Parmann, Morgenbladet, Oslo
«Romanen om vor tid — om vor menneskelige og europæiske situation. Ole Sarvig har med ’Stenrosen’ hævdet sin kvalitet som det reneste og største poetiske talent i dansk litteratur i dag.” — Tage Taaning, Det danske Magasin
«Hårdt er bogen skrevet. Intet skjules. Denne til det yderste sandfærdige bog … angår os alle.” — Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad
Ole Sarvig (1921–1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen «Grønne digte», og digtet “Regnmaaleren” herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.
