Heksen i håret – Kvindelig personlighedsudvikling i eventyr

Ja, mange piger kan i realiteten komme til at sidde fast i et evigt indre skænderi med den ynkelige dværg – et skænderi, der fører til den velkendte kvindelige selvnedvurdering. Dværgen skal befries og transformeres over i noget andet.

I sin bog om de kvindelige udviklingsfaser henleder den jungianske psykolog Erich Neumann opmærksomheden på de indre svingninger, der i puberteten ofte medfører en sænkning af den intellektuelle bevidsthedsaktivitet hos piger.
Der gøres plads for en fordybelse i deres eget kvindelige væsen, som kan give sig udslag i øget optagethed af egen krop og eget udseende og emotionelle rørelser – altsammen med henblik på mødet med manden4.

Sammenligner man motivet med den moraliserende børnesang om søde Mette og skidte Mette1, ser man, at det i sangen forholder sig lige modsat eventyret.
Det er den søde, flittige, rene Mette, der roses og får kærlighed, mens den egensindige, snavsede og arrige, skidte Mette sendes i seng – forkastet – indtil hun er blevet sød igen – sød på de voksnes betingelser.

Ethvert barn gennemlever nogle alment menneskelige smerteoplevelser, der er forbundet med, at det fødes ind i en på forhånd given verden. Barnet skal tilpasses en række normer, regler og love for at kunne fungere i familien og det øvrige fællesskab. Har opdrageren for stor respekt for de ydre normer og for lille respekt for barnets unikke væsen, da vil barnet ubevidst opleve sig selv som forkasteligt. Der kan dannes et grundlæggende skyldfyldt traume, der ligger længe før nogen form for erindrende bevidsthed, men som dog har determinerende indflydelse på barnets harmoniske udvikling.
Det symbiotiske forhold, der består mellem mor og datter, så længe barnet ligger i livmoderen, fortsætter almindeligvis en tid efter fødslen. Imidlertid må symbiosen på et tidspunkt rives over for barnets se

Det er vigtigt at skelne mellem begreberne arketype og arketypiske billeder (imagoer). Arketypen i sig selv „ser” man ikke, den er et spor, en disposition og en dynamik, hvorefter en bestemt type imagoer udtrykker det grundindhold, som arketypen repræsenterer.

Jung skriver, at den beskyttende cirkel, tryllekredsen, er bevaret i utallige folkeskikke og har det udtalte formål at drage en magisk fure omkring centret, den indre personligheds hellige domæne, for at afværge afledning som følge af indflydelser udefra1.

I de foreliggende eventyr er der i høj grad tale om kvindelig personlighedsudvikling. En personlighedsudvikling, der belyser almentmenneskelige grundforhold og -vilkår med deres positive og negative konsekvenser.

På trods af, at de nu foreligger som tekster er de først og fremmest billeder af sindsbevægende karakter.

Der er flere bestemmende faktorer i den kvindelige individuationsproces, og det skal vise sig, at eventyrene berører dem alle.