«Da jeg havde tænkt mig lidt om, opdagede jeg, at vanskeligheden ved vort foretagende var netop det, at det var for nemt. Det var kun alt for let at overgive vore syvoghalvtreds sous til den første den bedste blinde, vi mødte. Og jeg for min part — må jeg tilstå — følte mig ikke tilstrækkeligt belønnet for min gavmildhed ved et blik fra hans puddelhund, som sad på halen med en skål i gabet. Jeg ville have lidt mere ud af min godgørenhed. Jeg var med mine tolv år en smule farisæisk. Tilgiv mig! Jeg har senere forbedret mig alt for meget.»
“Livet i blomst” er den tredje og sidste af den franske forfatter Anatole France’ selvbiografiske romaner. I “Min vens bog” og “Pierres barndom” har vi oplevet forfatterens som barn, men i “Livet i blomst” møder vi Anatole France som ung med alle de skævheder, fejl og finurligheder, der hører ungdommen til.
Anatole France (1844–1924) var en fransk digter, romanforfatter og journalist. Han er særligt kendt for sin satiriske fortælling «Dronning Gåsefod” og modtog i 1921 Nobelprisen i litteratur.
