bookmate game
da
Christian Kronow

BLODETS BÅND

Повідомити про появу
Щоб читати цю книжку, завантажте файл EPUB або FB2 на Букмейт. Як завантажити книжку?
Den 13-årige Saxo er skoletræt og bor alene med sin far. Han er lykkeligt uvidende om, at han er blevet skjult efter sin fødsel for den frygtindgydende magiker Brage.

Saxo har aldrig kendt sin mor, som angiveligt døde, da Saxo blev født. Men snart finder han ud af, at sandheden er en anden; Sagnfigurerne fra danske myter og heltekvad lever i en parallelvirkelighed på den hemmelige ø Orator. Saxos mor var blodmagiker og kunne give nyt liv til sagnfigurerne, ligesom hun var øens værn mod monstre. Efter Saxos mors død er Orator blevet overtaget af Brage, der har slået alle af Saxos mors slægt ihjel.

Brage agter at vække De Blodbundne — de værste monstre i historien. Monstre, der kan lægge verden øde.

Endnu ved Saxo ikke, at frygtelige begivenheder vil folde sig ud omkring ham. Måske er Saxos blod magisk, og måske er han verdens sidste, spinkle håb for overlevelse. Men selvom det kan koste ham livet, er Saxo nødt til at forsøge at stoppe Brage.

Uddrag af bogen

… da han åbner munden, kommer der ingen lyd. Som ved et trylleslag er alt blevet tyst som graven. Saxo når lige at tænke, at det da umuligt kan være rigtigt, at han er blevet døv og stum. I det samme går det op for ham, at alle de andre heller ikke kan høre eller sige noget. Ingen ville kunne høre ham skrige, selv hvis han prøvede.

I det samme forsvinder det røde måneskin. Der er kun en gylden plet, ellers er natten sort som tjære. Den er mørkere end noget, Saxo før har oplevet. Men han er ikke i tvivl om, hvad der er sket. Grendel er alt andet end død. Mørkets Søn er først lige vågnet.

Om forfatteren

Christian Kronow har en kandidatgrad i Dansk og Film— og Medievidenskab fra Københavns Universitet. Til daglig arbejder han som gymnasielærer på Høng Gymnasium og HF. Han er opvokset i Gershøj i Lejre Kommune — arnestedet for Danmarks første og største historier om Beovulf, Grendel og Skjoldungerne. Blodmagikeren Brage og mørkemonsteret Grendel fødtes ud af tågerne fra Lejres søer og åer en måneløs nat, da Christian overnattede ved det ældgamle gravmonument Gammel Lejres skibssætning. Blodets bånd er hans første roman.
Ця книжка зараз недоступна
236 паперових сторінок
Правовласник
Forlaget Mellemgaard
Дата публікації оригіналу
2018
Рік виходу видання
2018
Уже прочитали? Що скажете?
👍👎
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз