Lille Sven er en dokumentarisk roman baseret på den sande fortælling om frihedskæmperen Søren Lauritzen, kaldet Lille Sven, der var medlem af BOPA fra 1943 til '45. Forfatteren er gennem Lille Svens familie kommet i besiddelse af en dagbog og andre dokumenter og har ført samtaler med tidligere modstandsfolk, der kendte ham.

Romanens fortæller er rent fiktiv — en livsstilssyg reklamemand, der voksede op i samme rabarberkvarter i Vanløse som Lille Sven. Hvor Lille Sven valgte modstandsvejen, valgte fortælleren — i kraft af sin far — sortbørsen.

I romanens begyndelse får vi en bred og episk beskrivelse af den børnerige og socialt ambitiøse familien Lauritzens liv i førkrigstiden. Faren er tobakshandler, gangbesværet og pater familiaris af den gamle skole. Søren er allerede ved fødslen væsentlig mindre end sine trillingesøstre. Han er en rask dreng, men ikke boglig og må gå hele to klasser om.

Da han får en læreplads, begynder hans unge liv for alvor at få retning. Drevet af drømmen om at lykkes i sin fars øjne og en voksende modstand mod besættelsesmagten træder han ind i BOPA i midten af 1943. Hurtigt bliver han kendt for sin ro og præcision selv i pressede situationer. Som attenårig ligner han stadig en uskyldig tolvårig, og derfor sendes han ofte forud for en aktion ind for at narre fjenden. Som tiden går, vokser drømmen om at lede sin egen aktion. Virkeliggørelsen af denne drøm bliver dog Lille Svens endeligt: Den 16. februar '45, få måneder før freden, bliver han skudt af Gestapo på en benzinstation i Vanløse.

Nissernes mor