da
Книжки
Kenneth Carlsen

Alene på banen

    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Kære Kenneth og Trine.
    Da vi talte sammen i begyndelsen af processen, lagde vi hurtigt målet fast: Bogen skulle være bundærlig, ind til benet og fortælle den virkelige og indtil nu ukendte historie om Kenneth Carlsen. Fortælle historien om en perfektionistisk sportsmands inderste tanker, ubændige stræben, værste og bedste kampe. Målet var at lave en af de fedeste danske sportsbiografier overhovedet
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Jeg vil gøre alt for, at mit barn tør tage den chance, det er at kaste sig 100 procent ind i noget. Uanset hvad det måtte være. Vælger han eller hun at blive rockstjerne, som jeg selv drømte om en overgang, står min gamle guitar næsten ubrugt hjemme i mine forældres lejlighed.
    Det vigtigste er at forfølge sine drømme.
    Jeg havde en pragtfuld rejse i jagten på mine drømme, og rejsen lærte mig, at kærlighed ganske rigtigt kan overvinde alt. Det er denne erfaring, jeg først og fremmest ser som mit hidtidige livs store sejr: Jeg gjorde det, og jeg gjorde det med glæde
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Skulle vi være så heldige en dag at få et barn, og han eller hun en dag kommer og udtrykker et ønske om at blive professionel tennisspiller, må jeg sige det samme, som jeg siger til alle andre, der spørger: at jeg ikke fortrød mit valg et eneste sekund.
    Med det betyder intet for mig, om mit barn vælger tennis eller et andet fag. Det blander jeg mig ikke i, jeg håber bare, barnet vokser op til at blive tilfreds med det liv, det vælger. Det håber jeg for alle. Jeg håber for alle børn, at de får så mange inspirationer som overhovedet muligt: sport, kunst, musik, litteratur. Børn skal kunne vælge på alle hylder
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Det er aldrig alt eller intet, og der er noget positivt ved alting
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    I næsten hele mit liv vidste jeg præcis, hvad der havde førsteprioritet. Efter stoppet kunne jeg vælge på alle hylder. Mit liv var pludselig meget mere åbent. Jeg kunne pludselig bruge min energi på mange flere forskellige ting. Og det gjorde jeg. Jeg begyndte på denne bog, på forberedelse til mine foredrag, på at kommentere for TV 2 Sport, på at deltage i tv-shows og på at rejse rundt med et par af de danske spillere som træner. Jeg sagde næsten ja til alt for mange ting – og det har været lidt stressende. Stressende på en anden måde, end jeg var vant til.
    Målene var pludselig meget mere diffuse. Jeg vidste ikke præcis, hvad jeg ville, og jeg havde aldrig tidligere zappet mellem jobs. Samtidig skulle jeg sætte mig selv på spil på områder, jeg ikke havde betrådt før. Det var spændende, men tvang mig ligesom denne bog til at reflektere over mange ting på en anden måde end tidligere
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Derfor frygtede jeg måske også lidt, hvad der ville ske, når jeg ikke længere var aktiv. Jeg havde indstillet mig på, at jeg kunne få en krise. Blive deprimeret. Ryge ind i et tomrum. Jeg kender jo de grimme historier, andre sportsfolk fortæller om livet efter karrieren. Så det forberedte jeg mig på. Prøvede at forebygge.
    Jeg tænkte på, at jeg hele tiden vidste, at jeg ikke kunne spille tennis til den normale pensionsalder. At stoppe som 34-årig, synes jeg selv, var ret godt gået i en sport, hvor de fleste går på pension, inden de fylder 30. Og hvor verdensstjernerne ofte er omkring 20 år gamle
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    bedste trænere? Det ville stride mod al sund fornuft.
    Derfor har jeg fred med den og mine andre fejltagelser i dag. Jeg prøvede noget. Tog en chance, der virkede som den rigtige.
    Jeg ville have det meget værre, hvis jeg i dag kunne se tilbage på en karriere, hvor jeg trænede for lidt, satte det sociale liv over alt andet og kom ind i nedtursperioder, fordi jeg hellere ville holde ferier på tåbelige tidspunkter. Den slags dumme beslutninger traf jeg måske ligefrem for få af, men det ville være svært for mig, hvis jeg i dag kunne se tilbage på, at jeg ikke havde været seriøs nok
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    På det tidspunkt havde jeg bare ikke den nødvendige selvindsigt til at sige nej til et tilbud, jeg var sikker på, var det bedste for mig – også i alle andres øjne. Jeg turde ikke sige nej. Jeg ville gøre alt for at optimere min tennis, og hvordan skulle jeg så få mig selv til at sige nej til verdens
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Hele vejen igennem traf jeg de beslutninger, som jeg mente, var bedst for mig ud fra de forudsætninger, jeg havde på de pågældende tidspunkter. Kun i bagklogskabens lys kan jeg fortryde noget.
    Når man fra en alder af 18 år træffer næsten alle sine beslutninger selv, er det svært at undgå at begå fejl. Jeg var meget alene og måtte lære af mine egne erfaringer, efterhånden som jeg fik dem. Jeg havde ingen til at tage beslutningerne for mig
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Da jeg stoppede karrieren og stod på scenen til min afskedsfest, vidste jeg godt, at jeg muligvis stod på randen af en mental nedtur. At jeg kunne miste målet med livet. Miste fokus og flagre rundt uden noget at tage mig til.
    Jeg havde hørt historier om tidligere eliteidrætsudøveres fald ned i det altopslugende, sorte hul. Om tabet af identitet og mening med tilværelsen.
    Men jeg må sige, at når jeg i dag sidder på terrassen i Monaco og kigger ud over Middelhavet, så føler jeg fred. Både ved udsigten og ikke mindst ved følelsen indeni.
    Når disse linjer skrives, er det otte måneder siden, jeg stoppede min karriere. Jeg har det rigtig godt. Dels fordi jeg har mange jern i ilden og flyver rundt i verden. Dels fordi jeg har forliget mig med beslutningen om at stoppe
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Præcis som det kunne være meget hårdt at skulle i kamp, da jeg var aktiv. Det kunne være så belastende, at jeg var ved at kaste op. Det var det ene yderpunkt – kulkælderen og kvalmen. Det andet var lykkerusen og følelsen af det perfekte slag, som førte sejren med sig
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Svenskerne gjorde noget stort for mig. De sørgede for, jeg skulle spille på Centre Court. Efter nederlaget til Michael Ryderstedt fik jeg blomster, de holdt en tale og fortalte om min karriere. Det var som at være på hjemmebane. Det betød meget. De svenske spillere adopterede mig tidligt i karrieren, og nu behandlede de svenske arrangører mig som en af deres egne. Det forventede jeg slet ikke. At de var så flinke og gav mig så stor respekt
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Trine mener ligefrem, at jeg kunne have været blandt de 10 bedste i verden, hvis jeg hele tiden havde optrådt sådan, som jeg gjorde, når jeg mødte danskere i udenlandske turneringer – meget mere aggressiv og kompromisløs.
    Jeg kan godt forstå hendes pointe. Det er selvfølgelig en hypotetisk betragtning, men, jo, jeg kunne måske have nået højere op på ranglisterne, hvis jeg over længere perioder havde været mere kold, kynisk og selvisk.
    Men dels var jeg helt oppe at køre rent spændingsmæssigt i perioderne omkring danskerkampene, og den anspændelse ville være svær at opretholde hele vejen. Dels elskede jeg jo at være noget for Trine efter træning og mellem kampene.
    Så hvis spørgsmålet lyder, “Ville jeg hellere have været et dumt svin i en konstant stress-situation og dermed rangere blandt de allerbedste i verden “, så er svaret: nej. Jeg synes, jeg gjorde, hvad jeg kunne for at blive så god som muligt i min sport. Og det, jeg følte op til en kamp mod en dansker, en finale eller en kamp i en Grand Slam, kan man ikke tillægge sig som noget permanent
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    lskede sporten. Jeg levede min drøm, drømte aldrig om et andet job og elskede det hele vejen.
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Jeg var ikke verdens bedste tennisspiller, men jeg elskede sporten. Jeg levede min drøm, drømte aldrig om et andet job og elskede det hele vejen.
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Gennem hele min karriere gik jeg til eksamen hver eneste dag, mødte mange store stjerner, lavede resultater, ingen i Danmark havde præsteret før. Alligevel kæmpede jeg i en periode med et ry som taber. Men når jeg tabte, var det ofte i de store turneringer og til de store spillere. Jeg tabte udelukkende, fordi jeg havde kæmpet mig frem i forreste linje blandt de bedste i verden. For selvfølgelig havde jeg sejret. Vundet fornemme turneringer og drabelige kampe. Og på godt og ondt var tennis blevet mit sikre holdepunkt, fra jeg var ni år gammel. Hvad nu
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Jeg føler tomhed og tristhed igen. Jeg plejer aldrig at kapitulere. Jeg er vant til at tænke i løsninger i stedet for. Når jeg møder et problem, bruger jeg energi på at løse det i stedet for at lade mig slå ud af det. Nu er jeg på vej ud for at sige farvel til alt det, der indtil nu har været hele mit liv. På vej ud for at fortælle, at jeg stopper karrieren
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Men da beslutningen jo i princippet var truffet, kunne Trine finde på at sige “Tænk, hvor underligt, det bliver at spille French Open for sidste gang.”
    Da blev jeg pludselig sur på hende. Lige pludselig kom jeg i tvivl om, hvorvidt jeg ville stoppe alligevel. Jeg havde jo ikke sagt det til nogen og som sådan ikke forpligtet mig til noget. Jeg havde ikke fred med beslutningen endnu.
    Det endte i et skænderi – ikke fordi jeg oplevede det, som om hun forsøgte at bestemme, men fordi tanken om at stoppe gjorde mig pirrelig. Også selv om jeg godt kunne mærke, at sulten manglede
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Men vanskelighederne stak langt dybere. Jeg følte ikke længere noget formål med at spille overhovedet. Det betød ikke så meget, om jeg vandt eller tabte. Der var sket en omvæltning i mig.
    Det er ikke sjovt at spille, når man ikke har motivationen og ikke synes, det er det sjoveste i hele verden at stå nede på banen og måske hellere
    Susanne Kolkjær Sørensenцитує4 роки тому
    Da personalet på Gentofte Sygehus i sin tid opererede Trine for endometriose, fortalte de os, at det godt kunne blive svært at få børn. Men dengang lagde vi det bare om i baghovedet. Vi går ikke og skaber unødige problemer eller panik. Vi tager tingene, som de kommer. En lang tenniskarriere lærte os at tackle nederlag og dårlige nyheder, når de optræder, og ikke tage sorgerne på forskud
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз