En dag vil vi grine af det

Det er ikke en god idé at lukke for mange mennesker ind i sit liv, når man ikke selv er tilfreds med det.

En dag vil vi
grine af det

Jeg tænkte på, om det var her, hun kørte hen.

At have sparet op, for helvede!”

Mit hjerte hamrede hårdere og hårdere. Jeg ville ikke sige noget, men det var svært at lade være. Kalle grinede højt for sig selv. Han var gået i gang med at lede i skuffer og skabe efter noget mere at drikke. De var ikke alkoholikere, men det virkede, som om de havde lyst til at blive det. Jeg forstod dem godt. Men når man er 17, er det ikke tilladt at give op.

Han satte smøgen i askebægeret og kyssede hende på halsen. Min mor nikkede over mod mig. Jeg vidste ikke, om hun ville have, at vi gik. Min far blev ved med at kysse hende op af halsen. Min mor lukkede øjnene.

”Skal du have smæk i aften?” spurgte han.

”Kun hvis du tager med,” sagde hun. Han kyssede hende op langs maven, mens han samlede hænderne omkring hendes lænd.

”Du får smæk,” sagde han og slog hende i røven. ”Du får så mange smæk. Jeg bedækker dig.”

satte benet op på stolen.

Den ene gik i min klasse, hun skubbede til Solvej, så hun væltede ind i væggen.

Morris kiggede længe på mig. ”Har du det med?”

Jeg nikkede, stak hånden i lommen og trak den lille plastikpose op med den klump hash, som Kalle havde haft med til min far.

Morris boede i kælderen i sin fars hvide kasse ved søen. Vi mødtes foran huset om eftermiddagen, da han var kommet tilbage fra en jobsamtale i Aarhus. Han stak hånden ind i et fuglehus og fandt en nøgle. Vi gik hen til kælderdøren, hvor han låste os ind.