«Jeg åbnede telegrammet og sagde: «Han er død –", og da jeg så op og mødte Graham Mills blik, blev jeg klar over, at han vidste hvem, inden jeg kunne få sagt det. Han havde truffet Max, min første mand, nogle få gange, og naturligvis havde han hørt alt om ham, han havde hjulpet mig med at få tilladelse til at besøge ham i fængslet. “Hvordan?” sagde han med sin klangløse, professionelle stemme og rakte hånden frem efter telegrammet, men jeg sagde: “Tog livet af sig!” — så gav jeg ham det først.”
Nadina Gordimers roman “Den senborgerlige verden” fortæller om livet under apartheid, hvor det kan være næsten lige så farligt at holde sig neutral som at deltage åbenlyst i kampen mod styret.
Den sydafrikanske forfatter Nadine Gordimer (1923–2014) debuterede i 1938 med en novelle, der blev udgivet i Johannesburg Magazine. Sidenhen udgav hun en lang række romaner, hvoraf mange handlede om social og politisk uretfærdighed i Sydafrika under apartheidstyret. Nadine Gordimer var kendt for sin aktive deltagelse i bekæmpelsen af apartheid og vandt i 1991 Nobelprisen i litteratur.
