Stjålet identitet

Der havde kun været to besøg hos Sara Dupont den aften. Hendes mand Kasper der var gået hurtigt igen ved 20-tiden, og derefter var registreret en Christina Toft Hansen som ven af familien. ”Sød pige,” havde Mai Andersen tilføjet og på hans opfordring givet en kort beskrivelse, som kunne matche en hvilken som helst ung pige i dag. Men her var ikke registreret et tidspunkt for, hvornår hun havde forladt afdelingen. Mai Andersen mente, det måtte være en forglemmelse.

Hun drejede sig foran det store spejl i forretningen, så den fede silke og tyl brusede om hende i elfenbensfarvede kaskader, og kiggede på William, der sad på sin mormors skød bag hende på en af de behagelige hynder til de tålmodigt ventende, der altid var med en kommende brud for at overvære en mindre modeopvisning og komme med uforbeholdne meninger og vurderinger.