Med Krigens scenografi følger vi forfatterne på deres rejser igennem Bosnien og Serbien i 2003.
De er til stede ved den dramatiske anholdelse af en krigsforbryder i Beograd, og de møder en minister under Milosevic og en leder fra Sjesjels nationalistiske parti, der nu er Serbiens største.
De diskuterer med forfatterne til det politiske programskrift bag krigene – det serbiske Akademis Memorandum – og de fremlægger den nyeste viden om den omfattende serbiske planlægning af den 'etniske udrensning' i Bosnien.
De går bag om den bosniske præsident Izetbegovic' demokratiske facade. Var denne islamiske fundamentalist i virkeligheden – måske uden selv at fatte det – en marionet for sine serbiske modstandere i Beograd?
Hvad er krigens effekter på samfundene den dag i dag? Bosnien er sønderdelt og styret af tre nationalistiske klaner. I Serbien er de kræfter, der stod bag krigene, vendt tilbage til den politiske scene. Hvad indebærer Nation building, og hvilken form for støtte har sådanne ruinerede lande brug for?
Hvem skal gribe ind, hvornår, og hvorfor skal det internationale samfund blande sig når mennesker forfølges pga. deres etniske tilhørsforhold?
I et afsluttende essay – I krigens ruiner – vurderer forfatterne hvordan europæerne er blevet forført af dette drama – og hvad det vil betyde for det 21. århundredes politik.
