Det evige smil

Måske er der andet til end os, måske er der andet til end at leve. Men det ved jeg ikke noget om. Det er ikke mig. Idet vi aner alting, er vi til i det, som er os.

Jeg erkender dig, kære liv, som det eneste tænkelige iblandt alt det, der ikke kan tænkes.

Vi vil have fat i Gud for at drage ham til ansvar for livets fattigdom.

Livets mening var åbenbart bare den, at de alle sammen skulle være til, og at de skulle passe sammen.

Vi kan ikke finde en vej, som vi alle sammen kan vandre.

Det liv, vi lever, det er bare forvirring, bare rigdom uden grænser. Det er for meget, vi kan ikke fatte det. Vi kan kun se det lille, der er vort, det, der er for småt. Men alt det store er for stort.

Vi kæmper og kæmper hver for sig, vi søger og søger, men ingen finder nogen anden end sig selv.

Alt er et skin, alt er en venten på det, som er. Alt er en længsel efter det, som er, en smerte over at leve.

Jeg tror ikke, livet vil træer og mennesker, jeg tror ikke, livet vil blomster og bølgende græs, undtagen når det netop mener det. Ellers vil det lige så gerne være ingenting. Tom ørken. Sand, som hvirvler om i et øde rum.

Vi elskede hinanden som to børn, om kærligheden vidste vi ingenting.