Et lille skridt på vejen

lukkede døren så stille, hun kunne, og håbede, at hun ikke ville vække Felix, da den gav en svag knirken fra sig. Det var sent, og de var blevet inde næsten hele dagen på grund af stormen. Spillet spil, snakket og læst. Så var uvejret drevet over, og den sidste

Stella betragtede sin chef der, hvor han stod ved siden af Joel.

stykke uden for landsbyen og var helt tom, bortset fra to ældre damer, der lo og snakkede højlydt, mens de dyppede deres småkager i kaffen. Stella bestilte en kop te og en multebærskage og slog sig ned ved et af vinduesbordene. Hun var tidligt på den, men det gjorde ikke så meget. På en måde var det ret rart at kunne

Paul og Stella så overrasket på Felix, hvis ansigt lyste af forventning.
”Vil du?” udbrød Stella, inden hun nåede at beherske sig.
”Jeg har set folk på YouTube, der klatrer. Det ser cool ud.”
”Sådan skal

justerede lyset på et af billederne fra fjeldet, mens hun tænkte dagen igennem. Den havde været hektisk. Lige fra de vågnede, til de kom

ikke et telt i normal forstand. Selvom Stella havde set dem på billeder, blev hun overrasket over, hvor store de var. Alicia standsede ved det første af dem og åbnede døren.
”Jeg tænkte, at I skulle bo her.”
”Det er godt nok

lide Mattias og Daniel. Men kan I ikke lege en leg, hvor ingen af jer er tjener?”
Felix trak på skuldrene og slap hendes hånd, da de nærmede sig skolen. Fra skolegården