Procespsykologi. Facilitering af øvelser i grupper og teams

Ud fra en konstruktivistisk forståelse kan undervisere ikke overføre en kopi af deres forståelse, men blot inspirere deltagerne til at bearbejde og selv udvikle en forståelse af stoffet, uanset om emnet er psykologi eller matematik (von Glasersfeld, 1995).

En anden tilgang trækker på facilitators teoretiske kommentar, hvor procespsykologiske begreber introduceres og udfoldes på basis af øvelsen. Det er igennem dette led af processen, at deltagernes erkendelse af øvelsen hæves fra en konkret, praktisk forståelse til en teoretisk og mere generaliserbar forståelse

række refleksive observationer. Dette sker dels på basis af spørgsmål til deltagerne, dels via brug af observatører – der giver feedback til deltagerne i form af tilbagemeldinger af observationer og observationsguides og endelig gennem facilitators opmærksomhedspunkter i den efterfølgende opsamling

g. Andre øvelser følger en mere iterativ struktur, hvor teoriindlæg af forskellig længde anvendes til at adskille øvelsesfaser. Kvaliteten og tilstedeværelsen af disse indlæg kan opdeles i tre kategorier:
Henvisning til bagvedliggende forskning uden yderligere uddybning (se øvelse 17)
Henvisning til tema og sidetal i Gruppepsykologi2 (se øvelse 4)
Teorioplæg i form af en eller flere siders bilag (se øvelse 10)

Konfrontationsmetoden handler om at skabe et fælles bidrag, som bringer os til pointen med det samme. Sjølund var ikke bange for at give sin mening tydeligt til kende, og det fremgår af materialet. Jeg har valgt ikke at moderere hans sprog, men lade øvelserne gå tæt på.

Samtidig med at vi i gruppen diskuterer forskellige gruppepsykologiske problemer, bruger vi også os selv som studieobjekter og prøver at iagttage, hvilke lovmæssigheder der gør sig gældende mellem os selv i gruppen. Ved at den enkelte deltagers oplevelse konfronteres med de andres i gruppen, opnås et ind

Gennem de seneste år har procesorienteringen af udviklingsprocesser oplevet en vis opmærksomhed, bl.a. i form af Høier, Hersted og Laustsens (2011) systemiske og socialkonstruktionistiske øvelser samt Camilla Raymonds (2012) redskaber til at styre kaotiske udviklingsprocesser.

Tilsvarende afspejler tanken om selvledende teams (Kürstein, 2010) en idé om, at gruppen kan håndtere og styre sine egne arbejdsprocesser gennem en kollektiv, gruppeorienteret tilgang til sine arbejdsopgaver.

gennem teambaserede organiseringsformer (Storch & Søholm, 20

Disse grupper eller teams er meget væsentlige for:
Problemløsning i det daglige arbejde. Hermed er gruppen afgørende for:
produktivitet og effektivitet i virksomheden
kvalitet i produkter, serviceydelser, produceret viden osv.
kreativitet i virksomheden
innovationsprocesser i virksomheden