Jean M.Auel

Folket i klippehulerne

Bind fem i serien Jordens Børn. Ayla og Jondalar har fuldført deres rejse tværs over Europa, som det så ud i istiden, for at blive forenet med Jondalars folk Zelandonierne. I Zelandonifolkets Niende Grotte vil de sætte bo, og her vil Ayla føde det barn, hun bærer på. Mens de gør klar til den formelle Mageceremoni, hvor de to bliver forenet, viser det sig, at ikke alle er lige venligt stemt over for den fremmedartede Ayla, som er opdraget hos dem, de andre kalder fladskaller, men som hun selv kalder Klanen. Først da alle formaliteterne er overstået, er det tid til, at Ayla satser alle sine færdigheder og instinkter på at finde sin plads i dette komplicerede samfund.

”Med det seneste bind i serien har Auel […] i dén grad leveret varen, at man ærligt under hende både læserne og rigdommen.”
— Anne Knudsen, Weekendavisen

”Efter 12 års venten kunne man have frygtet en skuffelse, men Jean M. Auel fortsætter hvor hun slap.”
— Tina Hannberg, B.T.

1 166 паперових сторінок
Дата публікації оригіналу
2011
Видавництва
Gyldendal, Samleren
Серія
Jordens børn

У цій серії

Інші версії книжки

Враження

    Joan Børglumділиться враженням3 місяці тому
    👍Раджу

    Mette og Christianділиться враженнямторік
    👍Раджу
    💡Пізнавальна
    🎯Корисна
    🚀Неможливо відірватися

    Kristian Dooseділиться враженнямторік
    👍Раджу

Цитати

    Erik Andersenцитує10 місяців тому
    mange mennesker, som var stimlet sammen på kalkstensafsatsen, stirrede forbeholdent ned på dem. Intet tydede på, at man ville byde dem velkommen. Nogle holdt tydeligvis deres spyd parat, om ikke i angrebsposition. Den unge
    Metteцитуєторік
    Senere, da hun og Jondalar havde levet hos Mamutoierne, havde hun indset, at det at leve i en gruppe, selv en gruppe, hvor man troede på, at den enkeltes ønsker og behov var af betydning, begrænsede individets frihed, fordi fællesskabets behov var lige så vigtige. Overlevelse afhang af et fællesskab, en Klan, eller en Lejr eller en Grotte, hvor man arbejdede sammen og hjalp hinanden. Der var en evig kamp mellem individet og gruppen, og at finde en brugbar balance var en konstant udfordring, men ikke en udfordring uden fordele.
    Gruppens samarbejde skaffede de enkelte andet og mere end livsnødvendigheder. Det gav dem tid til mere fornøjelige gøremål, hvilket blandt de fremmede betød en opblomstring af sans for det æstetisk
    Vera Madsenцитує2 роки тому
    havde det ikke været for kvinden dernede

На полицях

    Amalie Marie Vennike
    Jordens børn
    • 6
    • 27
    Lisbeth Johannesson
    Hulebjørn serien
    • 6
    • 26
    Carina Egaa Holst
    Jean M. Auel
    • 4
    • 19
    Jette Lundberg Hansen
    Hulebjørnens klan
    • 6
    • 2
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз