Indtil July

Han fjerner håret fra min hals, kysser huden bag mit øre og lægger armene tættere om mig.

spørger jeg efter et øjeblik og forsøger at fylde den ubehagelige stilhed ud.

”Mig og mine drenge havde været på en redningsmission. En af vores egne var blevet kidnappet, og vi blev tilbageholdt af oprørere, som ville have os til at give dem en af deres mænd tilbage. USA forhandler ikke med terrorister, men de vil for­søge at redde deres folk, hvis de mener, at de kan. Vi blev sendt ind og fandt for sent ud af, at det var en fælde. Jeg mistede tre af mine brødre, da det hele gik i vasken, og resten af os slap med nød og næppe ud i live,” fortæller han og fører så sin hånd hen over min, og jeg bemærker, at mine fingre har gravet sig ned i hans denimklædte lår. ”At komme hjem bestyrkede mig i det, jeg vidste, jeg skulle gøre. Jeg vidste, at det var på tide for mig at forlade militæret og gøre noget andet med mit liv.”

”Jeg er ked af, at du har mistet dine venner,” siger jeg, mens jeg mærker tårerne prikke mig i næsen.

”Også mig, skat.” Han giver min hånd et klem.

Jeg kigger over på hans profil og kan se, at han ikke rigtigt er til stede, så jeg forsøger at lette stemningen ved at spørge: ”Så du besluttede dig for at blive biker?”

”Smartass,” mumler han og smiler til forruden, inden han et kort øjeblik vender blikket mod mig.

”Nej, mine drenge og jeg havde altid kørt i weekenderne, når vi var hjemme, og vi lavede alle vores egne reparationer og specialarbejde på vores motorcykler, så det virkede, som om skæbnen havde ledt os på denne vej, længe før vi flyttede til Tennessee.”

Jeg fokuserer i stedet på det faktum, at han lige har sagt, at han har en nøgle til mit hjem.