Lars Mytting

Søsterklokkerne

    peterfaberцитує6 місяців тому
    De sad med hver sin halve sandhed, som tilsammen udgjorde en løgn.
    peterfaberцитує6 місяців тому
    Nat efter nat hørte han stemmer fra det hemmelige rum inde i sig, fra det mørk­lagte sted, hvor han holdt skriftemål for sine egne lyster
    peterfaberцитує6 місяців тому
    Men håbet var som et æg. Så snart det skulle stå af sig selv, trimlede det omkuld
    peterfaberцитує6 місяців тому
    Brysterne var så store, at de blev kolde om vinteren, og han regnede ikke med, at de ville blive ved med at holde sig pæne
    Bjarke Schmidt Madsenцитує9 місяців тому
    Astrid Hekne stod stille og så på kvinderne foran skibet, på alle dem, der holdt styr på usselt klædte børn, og hun tænkte: Nogle mener, at vi ikke burde føde børn ind i en sådan verden. Men hvem skal så føde de børn, der til sidst vil gøre verden til et bedre sted?
    Bjarke Schmidt Madsenцитує10 місяців тому
    Schön­auer brød stilheden først. „Jeg tænkte at byde på noget som tak for opvartningen.“
    Han fiskede en firkantet blikæske frem fra lommen, pillede låget af og skubbede den hen over bordet.
    „Den hedder Grousemoor,“ sagde han. „Jeg købte to pund dengang i London, og nu har jeg et halvt tilbage.“
    Schwei­gaard tog nølende imod den.
    Pibetobak?
    Han løftede æsken op til næsen, snusede to gange og vidste straks, at det var en udsøgt blanding. Engang under en studierejse til København havde han og de andre unge teologer hurtigt opdaget, hvor forkælet byen var med gode tobakshuse. Han havde hamstret et halvt kilo tobak fra Wilhelm Øckenholt Larsen og hans kone på Amagertorv, og hvert eneste ord, han fik læst på det teologiske fakultetsbibliotek, blev læst gennem blågrå skyer fra Larsens blandinger, som regel 1864 eller No. 05. Men her i Norge kunne han ikke skaffe den og måtte nøjes med Tiedemanns blandinger, der var lettere besk i smagen og sved på tungen.
    Han tog noget mellem fingrene og dryssede det ud over håndfladen. De velduftende flager, der havde en brungylden grundfarve, måtte stamme fra Virginia i De Forenede Stater. Nogle fede og sorte strimler afgav en mættet, næsten vammel dunst, sikkert de dyrebare og uforlignelige sorter, der blev udskibet fra Latakia i Syrien.
    Schwei­gaard stoppede piben og tændte den.
    Virkelig. En troldmand af en tobaksblander havde været på færde. Miksturen havde rygrad og styrke, men en eksotisk, lille aroma gjorde den rent ud sagt magisk, det kunne være den lille hemmelighed, som Larsen havde fortalt ham om, nemlig finmalede yenideblade.
    Samtalen forstummede af sig selv. Han kunne gennem tobaks­skyerne se, at tyskeren på den anden side af bordet også tændte piben, og selv befandt han sig midt i tobakkens dybeste glæde.
    De to mænd røg i stilhed. Kai Schwei­gaard følte en sindsro og et behag, der kun kunne sammenlignes med den aller­tidligste fase af en opiumsrus.
    Susanne Madsenцитуєторік
    og bibel og vågne øjne. Kai Schwei­gaard.
    Marianne Dam Jensenцитуєторік
    præst sad bare søvngængeragtigt bag gardinerne og nøjedes med en hastig jordpåkastelse følgende messesøndag. Da var kisterne allerede dybt nede i jorden, og af og til sagde han vist tilmed et forkert navn, uden at nogen vovede eller gad at rette ham.
    Følgerne af dette fik
    Kjesten Jørgensenцитуєторік
    og spredt for alle vinde. Det ville være lige så omsonst at forsøge at sætte nålene tilbage på sidste års juletræ
    Kjesten Jørgensenцитуєторік
    Rygter er de frø, sagn gror af, så lette, at de kan sprede sig med vinden, og hurtige til at vokse. Inden sandheden slår rødder, vil rygterne for længst være blomstret og blevet sandheder i sig selv, for selv de vildeste fantasier har det ved sig, at nogen har fortalt dem, og det – at nogen har fortalt noget – er i hvert fald sandt, selvom det, der blev fortalt, ikke stemte
    Kjesten Jørgensenцитуєторік
    Udenfor skinnede solen, som den havde gjort i flere uger, og alt det solskin betød blot, at det snart ville være slut med solen, og at strid regn da ville falde på en kirke uden tag
    Kjesten Jørgensenцитуєторік
    De skiltes, og hun var glad for, at han gik, for tyngden af deres problemer var så stor, at grunden ville give efter, hvis de kom hinanden for nær
    Kjesten Jørgensenцитуєторік
    Fra gammel tid ha
    Kjesten Jørgensenцитуєторік
    Hun havde én gang hørt ham være irriteret, og der smældede og gnistrede i’erne og n’erne: nein! Ordene blev som en bjergkæde med skarpe tinder, men når indholdet blev mildere, var der intet varmere end tysk
    Kjesten Jørgensenцитуєторік
    Elske. Det ord, der ikke fandtes på hendes dialekt, som ingen fra Gudbrandsdalen nogensinde havde kunnet sige uden at føle sig som en løgner, og som heller ikke hun var i stand til at sige. Det svulmede op i munden og ville tilbage i lungerne, det havde en løgnagtig klang, det var for stort, det passede ikke til sindet.
    Kjesten Jørgensenцитуєторік
    Der var mere vægt i porcelænet end i maden. Som de forrige måltider var også dette lavet af overvintrede råvarer.
    Kjesten Jørgensenцитуєторік
    Surmuleri blev straffet med en lussing, for jamren blev ingen mæt af, det forgiftede bare arbejdslysten
    Kjesten Jørgensenцитуєторік
    strid, sømmede sig ikke. Hun var aldeles upassende som præstefrue. Alt for hidsig. For meget kvindelighed, for bydende. Hun manglede den kloge kvindes afgørende evne, som bestod i, at hvis hun ville få det, som hun ville have det, skulle hun forlede mænd til at tro, at de selv havde fået ideen. Denne hemmelighed havde hans mor røbet for ham, og så vidt han forstod, havde hun gjort brug af den hele livet.
    Kjesten Jørgensenцитуєторік
    Men håbet var som et æg. Så snart det skulle stå af sig selv, trimlede det omkuld.
    Kjesten Jørgensenцитуєторік
    Den nye mad fik hans afføring til at lugte fremmed­artet. Som om en anden havde været på dasset lige forinden, hvad der var en intimitet, der bød ham imod. Hjemme stillede han sig indimellem det spørgsmål, der var for pinligt til at dele med andre, nemlig hvorfor lugten af egne affaldsstoffer, sved, afføring, prutter
fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз