”Da Sartis løbebane som teaterentreprenør af tidligere anførte grunde i året 1772 havde fået en så brat afslutning, blev følgen en gennemgribende omordning af vore teaterforhold. De store pengetab, italienernes og franskmændenes gæstespil havde påført teaterkassen, nødvendiggjorde til at begynde med en indskrænkning af det talrige udenlandske personale, men enden på det blev, at de fremmede kræfter definitivt måtte fortrække for endelig at give plads for landets egne børn.”
Musikhistoriker Hortense Panum fortæller om dansk musikhistorie efter 1800, hvor danskerne efter den store uro i Europa i forbindelse med den franske revolution og Napoleonskrigene var tvunget til selv at tage styringen med musikkens udvikling på både teatret og til koncerter. Bogen fortæller, hvordan dansk musik for alvor blomstrede op i denne periode, da de danske talenter for alvor fik lov at udfolde sig.
Bogen udkom første gang i 1906 og er efterfølgeren til ”Musikken og musiklivet i Danmark før 1800” fra 1904.
Hortense Panum (1856–1933) var en dansk musikhistoriker, der bidrog med mange bøger og afhandlinger om den europæiske musikhistorie. Hortense Panum var underviser i musikhistorie ved Det kgl. danske Musikkonservatorium og på Folkeuniversitetet.
