Moderskab

„Man respekterer sin far, og elsker sin mor“.

Men børnedødeligheden faldt og hensynet til børnenes udvikling, sundhed og psykiske vækst blev stadigt forbedret, og er blevet det uafbrudt siden – helt op til vore dages såkaldte ‘curling’-børn.

kvinder var blevet undertrykt og diskrimineret på grund af deres moderskab, og tilbedt og hyldet for det samme, til tider begge dele på én gang, som det var tilfældet i 1800-tallet. På den tid var kvindelighed blevet lig med moderlighed, og hjemmet og børnepasning defineret som kvindens verden.

et.

I 1800-tallet skulle de rousseauske idealbilleder af moderen gøres til virkelighed, idealer som først og fremmest blev formuleret i Rousseaus berømte værk Emile, eller om opdragelsen, der udkom i 1762. Bogen var banebrydende og blev berømt langt ud over Frankrigs grænser. Nyt var bl.a. kombinationen af de to ord: moder/kærlighed og dermed dette nye begreb: moderkærligheden, som efterhånden kom på mode og blev dyrket overalt i Europa.

Moderskabet, som vi kender det, er kulturskabt. Og det har udfoldet sig særdeles forskelligt til forskellige tider og under forskellige vilkår.

havde ingen fornemmelse for børns behov eller for barndommens forskellige faser. Denne uvidenhed delte kvinder som mænd.

uvidenhed om hygiejne og om barnets udvikling.

uvidenhed om modermælkens betydning, om vigtigheden af kærlig omsorg for det lille barn,

Derfor passes børn på daginstitutioner, mens mor og far arbejder, tjener penge, meriterer sig og udfolder deres talenter.

Nutidens „luksus“ må vel siges at være erhvervsarbejdet, der for kvinder som for mænd ofte betyder selvrealisering og dermed udgør et vigtigt element i vores selvopfattelse.