Værelset er portrættet af den ildelugtende onkel J., som blev forløst med tang og fik en skade ved fødslen. Han kan ikke føle smerte og kender ikke til skyld, men udlever i stedet sine glæder og lidenskaber
i Frankfurts bordeller, værtshuse og skove. Han begejstres af byggepladser, kampvogne, og Luis Trenkers hjemstavnsfilm.
Værelset er et lille mesterværk, en slags hjemstavnsroman i sig selv, og portrættet af Onkel J. er pars pro toto et portræt af Tyskland i året for den første månelanding. Bogen er refleksion over tid en der går, over nutiden der pludselig går hen og forvandler sig — med måneraketter, omfartsveje og trafikalt kaos — til den fremtid man har gjort sig forestillinger om. Det hele formidlet med varme og humor i et præcist og dynamisk sprog — der ligesom den menneskelige erindring er fuld af indskud og omveje.
Og så er det begyndelsen til Andreas Maiers store familiesaga.
ANDREAS MAIER blev født i 1967 i Bad Nauheim, Hessen. Han har studeret i Frankfurt am Main og er doktor i filosofi. Han har tidligere boet skiftevis i Wetterau og Südtirol, i dag bor han i Frankfurt am Main.
Maier debuterede i 2000 og har siden udgivet 9 bøger. Das Zimmer er hans første bog på dansk, og den har modtaget Wilhelm Raabe Preis og Ernst-Willner-Preis. Bogen var også på Deutscher Buchpreis’ longlist i 2010.
„Man betalte dengang, hvis man ikke betalte kontant, stadig med check, men jeg er sikker på, at min onkel slet ikke var i besiddelse af nogen checks. Formentlig havde han ikke engang sin egen bankkonto. Og hvis, så havde han ikke adgang til den, formoder jeg. Han var familiens sår, som aldrig lukkede sig. Alt ville fl yde ud gennem det, selvfølgelig især omkring Frankfurts hovedbanegård, hvor man stadig kunne gå til rigtige kvinder og ikke bare, som i dag, ind i en videokabine til kvinderne på skærmen, som godt nok er billigere (i dag er der forbud mod bordeller i området omkring banegården). Men jeg ved jo ikke noget om min onkel inde i Frankfurt, jeg kan kun formode.“
