Allerede i debutdigtsamlingen Den levende Violin (1926) hørtes Schades helt personlige, lyriske stemme, og forfatterskabets altdominerende tema blev slået fast: erotikken og sanseligheden som omdrejningspunkt for alt liv.
«Det er Schades fortjeneste at have lettet det åndelige samkvem mellem mennesker. Han har artikuleret det ubevidste og formuleret det formløse. Han har med lykkelig inspiration tilvejebragt ord for det hidtil uforløste. Han har overraskende blandet gloser og afstedkommet springende associationer til fantasiens frigørelse.
Han er i slægt med H. C. Andersen og Charlie Chaplin og Marc Chagall. Han er skabt af sin tid og er uden for tiden.» — HANS SCHERFIG
