Nu så han direkte på Hilda, og selv om han var solbrændt, så det ud, som om han var ved at blive rød. Vi rødmer begge to, tænkte Hilda og ønskede, at de var langt væk. Et eller andet sted, hvor der kun var de to, hvor de kunne være alene, snakke grine, røre ved … “Vil du med ned og bade,” sagde Jon «Selfølgelig!” Hun rejste sig så hurtigt, at stolen væltede. Jon smilede til hende, og hun smilede tilbage. Men så drejede hun hovedet og mødte Linns blik. Det så ud som…! Som om hun … som hun… Men hun sank og tænkte på, at Linn var så meget ældre end hende. Mere erfaren. Det hjalp. Inden i sig følte hun, at hun allerede var på vej. På vej til at blive som Linn. Lige så mærkelig og anderledes. Ja, hun havde allerede ændret sig. Hun så tingene på en helt anden måde nu.
