“Den sidste dans” er en tragikomisk beretning om en mands møde med kræften og det danske behandlersystem.
Da fortælleren får konstateret prostatakræft, åbner et helt nyt land sig for ham: et venteland med ventetider, venteværelser og ventelister, venten på undersøgelser, venten på behandling og venten på svar… I ventesalene møder han den tidligere balletdanserinde Lydia, som har mistet begge bryster, men stadig har livsmodet i behold. Han tager imod Lydias opfordring til dans, og snart ses de to kræftpatienter også uden for hospitalets mure.
“Den sidste dans” er en galgenhumoristisk fortælling fra dagens Danmark om mennesker fanget i et sundhedssystem, hvor man kan opleve, at dyr bliver behandlet hurtigere end mennesker, og hvor ventetid accepteres som en naturlig del af systemet. Kritikken er bidsk, men tonen er blid, og som altid fortæller Torben Lange med et kærligt blik for detaljen og for komikken midt i katastrofen.
Torben Lange (1934–2012) er født i Aarhus og opvokset på børnehjem. Han debuterede i 1965 med novellesamlingen “Civilisation”. Hans forfatterskab er præget af social indignation blandet med en god portion humor og skildrer ofte mennesker på samfundets bund. Torben Lange har udgivet både digte, noveller, romaner og dokumentariske bøger.
Torben Langes erindringstrilogi består af bøgerne “Historien om en idiot”, “Forfatterliv” og “Den sidste dans”.
