Gengældelsens veje

alle de mennesker, hun kendte, hvis hun havde fortalt dem om hans tilbud, ville have rådet hende til at tage imod det

Hun havde overgivet Noël hans ejendom, den kom til at gøre ham rig for hele livet, og nu var det ham, der stod vagt for den.

Ak,“ tænkte hun, „gengældelsen er ikke min sag.“

Den betyder noget, den skal tale de værgeløse, de forurettedes og mishandledes sag.

en blomst, som en æblegren,

Kunne den gamle mands lave, lokkende stemme have draget hende med ham, bort fra hendes venner?

du skal jo leve for at glæde alle mennesker

I den hånd, der ville tage sig selv til rette, klikkede pistolen. Det var barmhjertigheden i denne gode piges skikkelse, der gjorde Dem og Deres had og trods til intet, og som knuste den onde mand. Hans mørke ånd tålte ikke tilgivelsens lysstråle. Og for en ung, uskyldig piges forbøn veg han og sank i afgrunden.“

reb, som han havde brugt, var langt, hun havde hugget det over med en økse, som lå på bordet.“

Men ved De, fader Vadier, at retfærdigheden er en forfærdelig ting? Den, der ikke kan leve uden retfærdighed og som i livet møder et så ondt menneske som pastor Pennhallow, må fortvivle. Hun er selv fortabt og kan aldrig mere leve mellem mennesker.