da
Книжки
Torben Munksgaard

Retrograd

Henrik er en helt almindelig dansker med kone og barn og hus og bil. Han arbejder 37 timer om ugen, og når han kommer hjem, ligger han ofte på sofaen og ser fjernsyn.
Lige indtil han fylder halvtreds og pludselig indser, at ikke alene er samfundet gået i stå, det er også stille og roligt begyndt at bevæge sig baglæns, tilbage mod fortiden.
Henrik beslutter at hoppe på udviklingen: Fra nu af vil han selv blive yngre og finde tilbage til dengang, de afgørende valg i livet blev truffet. For spørgsmålet er: Kunne hans liv have set anderledes ud?
Torben Munksgaard vandt Lindhardt og Ringhofs store romankonkurrence med romanen Retrograd.
Citater:
… jeg tør godt påstå, at de valgte rigtigt da de valgte vinderen. Torben Munksgaards særdeles velskrevne og veltænkte bog er oven i købet både samtid og retro, for den beskriver en nutidsmand, der forsøger at skabe sig selv en fremtid ved at generobre sin fortid — han beslutter sig slet og ret for at blive yngre … en opsigtsvækkende god bog, der munder ud i en rørende og meget filmisk scene, hvor Henrik bogstavelig talt forsøger at skabe sig en ny, nøgen begyndelse. Det er sarkastisk, sviende og ramt lige på kornet af den velskrivende Torben Munksgaard, der er lige præcis så satirisk, som samtiden kræver — og det er ikke så lidt.
— Klaus Rothstein, Weekendavisen
5 stjerner
… en usædvanligt stilsikker og velskrevet roman … Humoren er sort og tonen både grotesk og direkte … en veloplagt og meget dansk tilgang til mænd i krise. Der er al mulig grund til at glæde sig til Torben Munksgaards videre forfatterskab.
— Henrik Bo Nielsen, Nyhedsavisen
4 stjerner
Torben Munksgaard skråler og skejer ud … med den fandenivoldske og meget veloplagte Retrograd … Der er drøje hug til velfærdsdanskernes slappe tilfredshed og idéforladte tidsfordriv … en rigtig typisk samtidsroman.
— Martin Krogh Andersen, Berlingske Tidende
333 паперові сторінки
Правовласник
Lindhardt og Ringhof
Дата публікації оригіналу
2012
Рік виходу видання
2012
Видавництво
Lindhardt og Ringhof

Інші версії книжки

Уже прочитали? Що скажете?
👍👎

Враження

  • Malerfirmaet Malene Blinkenberg Skjoldman v/Malene Charlotte Blinkenbeділиться враженням7 років тому
    😄Весела

Цитати

  • Helle Mørk Jørgensenцитує4 роки тому
    er tiltrukket af hende. Ikke bare hendes påklædning, brysterne og benene i de sorte nylonstrømper, det er i lige så høj grad hendes væsen, det varme smil, de milde øjne, hun er sådan en kvinde, man kunne ligge i en seng med i timer, hun ville ikke kræve ret meget, hun ville være hengiven og blid. Og hun ville også være kyndig, fordi hun interesserer sig, hun ville elske, fordi hun elsker. Jeg tror ikke, hun ville lægge fingre imellem, der ville ikke være nogen skjult dagsorden. Ikke sådan som hun sidder der og smiler og fortæller og spørger og nu løfter sit glas og siger: „Skål.”
    Og „skål,” siger jeg.
    Og Christina er helt lukket ude nu, jeg føler mig ovenpå og tør spørge, om vi ikke skal tage en whisky mere. Lise takker ja, og overraskende nok gør Charlotte også, og det glæder mig, hun virker neurotisk og sympatisk.
    Jeg kan ikke få øje på tjeneren og går op i baren for at bestille. Da jeg kommer tilbage med whiskyen, er Christina gået.
    „Hun skal tidligt op i morgen,” forklarer Lise.
    Det passer sikkert ikke, men hvad gør det, nu er hun skredet, og det bedste selskab er tilbage.
    Jeg læner mig tilbage i stolen og tager en cigaret. Mens jeg tænder den, kan jeg mærke, at Lise kigger på min mave, og jeg overvejer et kort øjeblik at trække den ind og se mere fit ud, men dropper det. Jeg er så fed, som jeg har lyst til.
    Måske er det derfor, hun langt senere siger, at det har været hyggeligt, men at hun nu er træt, efter at hun har inviteret mig med op i sin lejlighed på Ingerslevsgade og budt på en sid

На полицях

fb2epub
Перетягніть файли сюди, не більш ніж 5 за один раз